Nyhed -

Sidste omgang 10 TIL BORDS i denne sæson

Lørdag den 11. maj efter visningen af FORFØRERENS DAGBOG kan du for sidste gang i dette halvår komme 10 TIL BORDS og spise sammen med andre, som netop har set samme forestilling som dig.
Første 10 TIL BORDS var i februar efter visningen af KVINDE KEND DIN og siden har Mungo Parks gæster haft mulighed for at spise og dele deres teateroplevelser med andre i forlængelse af udvalgte lørdagsvisninger.
 Baggrunden for det nye fællesspisnings-initiativ kommer af flere ønsker fra Mungo Parks gæster om et få et forum, hvor de kan dele deres oplevelser i salen med andre.

"Det er en social oplevelse at gå i teatret. Man sidder i en sal sammen med andre mennesker og føler en masse og får en masse tanker efter en forestilling. 10 TIL BORDS  giver mulighed for at vende disse tanker og følelser med andre menneske", siger Mungo Parks kommunikationschef Katrina Schelin.

Forestillingerne om lørdagen starter allerede kl. 17, hvilket giver mulighed for at spise sammen efter forestillingen i stedet for før. To af Mungo Parks gæster Kirsten og Jørgen Clausen tog del i 10 TIL BORDS efter visningen af DETTE BURDE SKRIVES I NUTID og fortæller om oplevelsen:

"De gæster, vi havde fornøjelsen at spiser sammen med, skabte en rigtig god stemning, hvor aftenens teateroplevelse naturligvis fyldte meget, men hvor mange andre oplevelser også blev vendt mellem os"

Der stadig få ledige pladser ved 10 TIL BORDS-bordet den 11. maj, men hvis du ikke når det i denne omgang, garanterer Katrina Schelin, at 10 TIL BORDS kommer på Mungo Park-programmet igen til næste sæson.

10 TIL BORDS er et nyt Mungo Park-initiativ for den sociale teatergæst, som har lyst til at dele sine oplevelser med andre. Deltag alene, eller med ledsager(e). Tag kæresten eller en ven med, eller brug anledningen til at tage i teatret alene og alligevel få en lørdag aften ud af det.

Pris 165 kr. (10 % rabat for årskortholdere). Køb 10 TIL BORDS-billetter her.

10 TIL BORDS-billetter gælder for 1 stk. Mungo Menu og en plads ved 10 TIL BORDS-bordet. Billetter til forestillingerne er ikke inkluderet og skal købes/bestilles separat.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • mad og teater
  • fællesspisning
  • forførerens dagbog
  • 10 til bords
  • teater mungo park
  • teater billetter
  • teater
  • skuespil
  • mungo park
  • oplevelsesteater
  • kunst teater
  • kulturoplevelser
  • kulturevents

Kontakt

Niels Gerner

Pressekontakt Kommunikationschef +45 40422804

Relateret materiale

Relaterede events