Pressemeddelelse -

Mungo-koncert med Sinne Eeg

Det er fire år siden jazzdivaen Sinne Eeg lagde vejen forbi Mungo Park og gav den smukkeste koncert. Derfor er forventningerne høje, når hun atter er tilbage den 22. september.
Sinne Eeg er en af de stærkeste kvindelige jazzvokalister i Skandinavien med hele fem pladeudgivelser bag sig og modtager af bl.a. P2 Jazz Prisen og to Danish Music Awards for årets bedste vokaljazz-udgivelse.

Det er efterhånden en bedrift at samle det faste band bestående af Jacob Christoffersen (klaver), Morten Ramsbøl (trommer) og Morten Lund (bas), når Sinne Eeg giver koncerter i både ind- og udland. Publikum er dog heldige at opleve den samlede trup, når bandet samles for at spille koncert på Mungo Park.

Det er mit første band, som er helt igennem forrygende og nogle top-spitze musikere. Vi har spillet sammen siden 2009 og gennemført et utal af koncerter. Vi er fantastisk sammenspillede og jeg er rigtig glad for at have et band, som kender hinanden så godt, som vi gør,” fortæller Sinne Eeg.

Publikum og anmeldere har været begejstret for Sinne Eegs plader og koncert-optrædener, som ofte er blevet belønnet med både 5- og 6-stjernede anmeldelser. For øjeblikket bruger hun tiden på at skrive musik til en kommende plade, som hun sammen med sit band skal indspille vinteren over. Publikum kan derfor forvente en koncert der både bærer præg af gamle numre og samtidig giver en forsmag på, hvordan den nye plade kommer til at lyde.

Søndag den 22. september kl. 15.00

Læs mere

Køb billetter

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • koncertbegivenhed
  • koncertarrangement
  • koncert
  • teater mungo park
  • teater billetter
  • teater
  • scene
  • oplevelsesteater
  • mungo park
  • kunst teater
  • kulturoplevelser
  • kulturevents
  • koncertbilletter

Mungo Park er prisvindende teater i en afslappet atmosfære. Opkaldt efter en opdagelsesrejsende er opdagelsesrejsen den bærende metafor i vores arbejde: Vi søger løbende nye veje i kampen for at kortlægge endnu ikke udforskede områder i det uendelige teaterlandskab.

Kontakt

Mungo Park Presse