Pressemeddelelse -

Mungo Parks BO BEDRE bliver til en teaterfilm

På lørdag den 12. oktober kl. 17.00 spiller Mungo Parks succesforestilling BO BEDRE i Lyngby Kulturhus. I den anledning vil der være et kamerahold for at lave optagelser til teaterfilmen af samme navn. 
Dansk scenekunst skal nemlig have mere opmærksomhed, og det skal ske gennem et styrket samarbejde med Danmarks Radio. Det er virksomheden Seetra.com, som står bag teaterfilm-produktionerne og til efteråret lancerer Danmarks Radio de første teaterfilm på tv-kanalen DR K. Teaterfilmene på DR K vil være en indfølt gengivelse af forestillingerne, som de bliver spillet på teatrene rundt om i landet. Der er allerede annonceret tre forestillinger og Mungo Park står bag to af dem.

Der er stadig billetter til forestillingen, som kan købes via www.mungopark.dk eller direkte billetlink: http://billetten.dk/search/?searchtext=lyngby+kulturhus. Mungo Park tilbyder også Ung-gruppe billetter til 40 kr. ( unge under 25 år ved af min. 6 billetter).

Mungo Park har indgået en aftale med Lyngy-Taarbæk Kommune om at spille mindst 28 forestillinger i løbet af efteråret i teatersalen i Lyngby Kulturhus. Aftalen er udsprunget af Mungo Parks ambitioner om at udvide og få flere kommuner med i teatrets egnsaftale. Samtidig løser aftalen med Lyngby Mungo Parks pladsproblemer idet kommunen i bytte for at få Mungo Park til byen, låner teatret Store Kapel som øvelokale. 


FAKTA OM MUNGO PARK I LYNGBY


MUNGO PARK og LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har i 2013 indgået et samarbejde om at spille 28 forestillinger fra juni til december

Det estimeres, at denne periode samler intet mindre end 3500 tilskuere til Lyngby Kulturhus i løbet af efteråret

MUNGO PARKs forestillinger i Lyngby filmes desuden af SEATRE.COM – et digitalt teatermedie







Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • teater mungo park
  • teater billetter
  • teater
  • skuespil
  • scene
  • oplevelsesteater
  • mungo park
  • kunst teater
  • kulturoplevelser
  • kulturevents

Mungo Park er prisvindende teater i en afslappet atmosfære. Opkaldt efter en opdagelsesrejsende er opdagelsesrejsen den bærende metafor i vores arbejde: Vi søger løbende nye veje i kampen for at kortlægge endnu ikke udforskede områder i det uendelige teaterlandskab.

Kontakt

Katrine Møbius

Kommunikationsmedarbejder 22578258

Mungo Park Presse

Niels Gerner

Pressekontakt Kommunikationschef +45 40422804