Gå til indhold
4 måder at blive journalisternes bedste kontakt

Blogindlæg -

4 måder at blive journalisternes bedste kontakt

Når nyuddannede journalister træder udenfor journalistuddannelsernes trygge mure, er det for de flestes vedkommende med et ideal om at ville stræbe efter at rapportere objektivt og neutralt. Og selv efter mange år i branchen sætter majoriteten af journalister “ojektivitetskriteriet” højt. Det viser helt nye tal fra en global undersøgelse blandt journalister, som Mynewsdesk foretog i foråret 2016.

Men samtidig er journalisterne bevidste om, at den personlige kontakt har betydning for, hvilke historier de vælger at gå videre med. Det er naturligt, at man stoler mere på kilder, man har et godt forhold til. Det gælder også for de pressemeddelelser og den information, de får tilsendt.

Til trods for det viser den nye undersøgelse, at ud af de 2,000 globale respondenter er 69% aldrig i kontakt med PR personer udover når de får pitchet en historie. Samtidig siger 64% af journalisterne, at de ville sætte pris på et stærkere forhold til pressefolk.

Derfor må en af konklusionerne fra rapporten nødvendigvis være, at kommunikatører ikke skal være bange for at tage kontakt til journalister. Her er 4 tips til at bygge et godt forhold til de vigtige modtagere:

1. Kend deres kalender

Journalister har travlt. Deadlines flere gange i døgnet, interviews og undersøgelser som tager tid. Spørg dem derfor, hvilke tidspunkter og kanaler der passer dem bedst at blive kontaktet på. Og husk hvad de svarer. Noter det evt. i et værktøj som Mynewsdesk, så du har informationen lige ved hånden. Så vil journalisten huske dig for det gode.

Når de tager kontakt til dig, så svar med det samme uden forsinkelse. Hvis du ikke kan svare, når journalisten har brug for dig, så sig, at du vil vende tilbage så hurtigt som muligt - og hold dit ord.

2. Send kun relevant information

Inden du sender en pressemedddelelse eller nyhed til en journalist, så tjek lige, om hen faktisk arbejder med det emne, som teksten beskæftiger sig med. Ellers spilder du journalistens tid, og der er stor risiko for, at din virksomhed kommer på journalistens sorte liste.

Du kan også få uundværlig indsigt i interessante journalister ved at følge dem på sociale medier. For eksempel vil en reporter med et blødt punkt for hunde nok være mere tilbøjelig til at dele din historie om et nyt hundepensionat - enten ved at skrive historien personligt eller ved at give den videre.

3. Tag kontakt - også når du ikke har en historie

Det kan lyde kontraproduktivt, at vi opfordrer til at kontakte reportere i tide og utide, og for nogle journalister er det sikkert vildt irriterende. Men vi mener alligevel, at man skal tage chancen. For hvis man kun ringer eller mailer, når man vil pitche en historie, så kan journalisterne tro, at man altid ser dem som en let genvej i medierne. I stedet skal du tænke på det som et give-and-take gensidigt forhold. Hold øje med, hvad de skriver/laver tv/radio om, og kommenter på det som enhver anden kontakt. Så vil du udvikle et tættere forhold til dem.

4. Vær en pålidelig kilde

Fortæl dine kontakter, at de ikke skal tøve med at ringe til dig, hvis de arbejder på en historie, der omhandler din branche. Stil din viden til rådighed uden at forvente noget igen. Som en bonus kan du være den, journalisten ringer til, næste gang de har brug for en kyndig kilde på netop dit område. Det skader naturligvis ikke dit omdømme.

Disse fire tips vil styrke dit forhold til de journalister, der er vigtige for dig. For det handler nemlig ikke om kvantitet men kvalitet i relation til hvor meget energi du skal lægge på at bygge gode, stærke relationer. Men mere om det i en anden blogpost. 

Dette er blot en del af den inspiration, du får ved at læse den nye rapport, hvor 2,000 journalister giver deres mening til kende. Download den helt gratis her.

”Download

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Relaterede events

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk