Gå til indhold
Fotograf: Søren Svendsen
Fotograf: Søren Svendsen

Blogindlæg -

Sådan markerer I jer på Folkemødet!

For fem år siden åbnede Folkemødet “dørene” til en uges debat i Allinge. 10.000 nysgerrige mødte op, mens Folkemødet i år ventes at samle 100.000 besøgende. Ingen anden begivenhed giver samme mulighed for at sætte dagsordenen og få sit budskab ud - uanset om man er politiker eller virksomhed. Vi deltager selvfølgelig på årets event næste uge og giver her 4 grunde til, at I burde gøre det samme.

Hvorfor Folkemødet?
Efterhånden er flere og flere organisationer, virksomheder og institutioner begyndt at valfarte til Folkemødet – og med god grund. Ingen anden begivenhed giver samme mulighed for at få sit budskab ud og samtidig netværke med politikere, influencers og andre meningsdannere. Med inspiration fra Sveriges politiker- og debatuge Almedalsveckan er Folkemødet siden 2011 vokset fra 256 events til 2724 i 2015. Folkemødets egen analyse udarbejdet af Operate viser, at 61% af arrangører vender hjem med nye samarbejder og/eller kunder. Når man er på Folkemødet, er man ganske enkelt ikke i tvivl om, at det er vigtigt at bruge tid og energi på netop denne begivenhed.

Folkemødet er et genialt forum for at pleje og opbygge relationer. Allinges afslappede rammer gør det muligt at møde influencers under uformelle former - og det er med at slå til nu. Vi spår, at med Folkemødets vækstrate er det snart lige så svært at få albuerum som på svenske Almedalsveckan.

Hvis I går med overvejelser om at tage et par dage ud af kalenderen til et besøg i Allinge, så iler vi her med 4 tips til at få mest muligt ud af årets mest netværkspakkede uge.

Sådan gør I:

Fremhæv jeres vision
Gør det klart, hvad jeres budskab er. Er du repræsentant for en virksomhed med en bestemt politisk dagsorden, er Folkemødet det perfekte sted for lobbyisme. Det er også oplagt at fortælle om jeres CSR-indsatser. Måske støtter I børn i Afrika, har en ny miljøstrategi eller tager socialt ansvar på anden vis. En rendyrket salgstankegang er for længst passé, og en mere holistisk tilgang giver jer mulighed for at brande virksomheden på en ny og mere bæredygtig måde. Det vil også få politikere og andre nøglepersoner til at se virksomheden i et nyt lys og finde jer mere relevante som fremtidige samarbejdspartner. Se blandt andet hvordan Landbrug og Fødevarer har formået at brande sig som andet end en landbrugsorganisation.

Budskab
Gør det klart, hvad du og dit bagland vil med Folkemødet. Har I et budskab, som I gerne vil være dagsordensættende indenfor? Tænk ud af boksen og væk fra rendyrket reklame, for Folkemødet er en unik chance for at bringe et dagsordensættende budskab på banen. I behøver ikke være kæmpestore for at brænde igennem, med 100.000 deltagere skal I nok få besøgende til jeres event, hvis I har fængende indhold og spændende debattører. I behøver ikke stå for et arrangement for at få succes på Folkemødet, men det kræver at du og dine kolleger er klar på at netværke r**en ud af bukserne. Gå programmet igennem med lusekam, find de interessante events og stil de rigtige spørgsmål.

Kendte navne som fluepapir
Det siger næsten sig selv, at ministre og andre kendte politikere og eksperter automatisk tiltrækker mange flere tilhørere end ukendte oplægsholdere. Brug en del af budgettet en kendt ordstyrer eller debattører, så vil du have fyldt jeres event op på nultid. Brug også kendiseffekten til at skabe interesse på sociale medier og nyhedsbreve i tiden inden og efter jeres event.

Giv din tilstedeværelse længere levetid
Og til sidst det måske vigtigste råd. At holde et event eller simpelthen være til stede på Folkemødet kan både være dyrt og tidskrævende. Derfor er vores bedste råd at tænke i levetid. Få dit besøg til at leve længere ved at skrive blogposts både før og efter, interviewe de deltagende debattører til en kort Q&A som kan postes efter eventen og vær ikke mindst aktiv på sociale medier.
Det er sjovt nok de færreste, der har tænkt på at dokumentere deres events, selvom det er en super måde at udbrede viden, som andre kan være interesserede i. De fleste smartphones har mulighed for at lave lydoptagelser af arrangementerne, hvis ikke I har en kameramand med. Send det live ud via f.eks Periscope og læg det i jeres newsroom, så det kan ses i flere måneder efter.

I tvivl om noget? Find mere inspiration i nedenstående blogposts her i Mynewsdesk’s newsroom.

Folkemødet i tal
Som altid finder Folkemødet sted i uge 24, i år 16.-19. juni. Med inspiration fra Sveriges politikeruge Almedalsveckan arrangerede Bornholms Regionskommune for første gang Folkemødet i 2011. Første år med 256 events og ca. 10.000 deltagere fordelt på fire dage. I 2015 anslår Folkemødets sekretariat at cirka 100.000 besøgende deltog i de 2427 events i Allinge henover de fire dage. 

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk