Gå til indhold
Sådan overlever du i den nye medievirkelighed

Blogindlæg -

Sådan overlever du i den nye medievirkelighed

Mediebranchen går igennem store forandringer. Hvordan skal kommunikatører og pressefolk forholde sig til det ændrede mediebillede og journalisternes nye roller? Vi kigger på, hvad du skal gøre for stadig at være relevant.

I dag kan alle skrive, publicere og nå ud til tusindvis af mennesker med sit indhold. Hvem som helst kan blogge og flere virksomheder efteraber traditionelle mediehuse med dygtige skribenter og fokus på content marketing.

Når alle er sin egen lille redaktion, er det logisk, at journalister går usikre tider i møde. For mange bliver forskellen mellem bloggere, journalister og markedsføring stadig mere utydeligt, samtidig med at mange har svært ved at se, hvorfor man skal betale for at få leveret avis eller magasiner, når det hele fås gratis på blogs.

Mens mediecheferne river sig i håret over faldende indtægter, forsøger journalisterne at redefinere sine roller. Det er nødvendigt, når de slås om de samme målgrupper som bloggere og meningsdannere. Hvis de fortsat skal være relevante i fremtiden, er journalisterne nødt til at spørge sig selv, hvordan de skal agere i fremtiden.

Deres nye roller påvirker naturligvis kommunikatører og pressefolk i virksomheder.

I juli 2015 gennemførte Mynewsdesk en undersøgelse blandt over 1200 kommunikatører i seks lande. Udover de skandinaviske lande Danmark, Norge og Sverige svarede kommunikatører fra UK, Tyskland og Singapore på undersøgelsen. Vi spurgte dem om de professionelle udfordringer, de møder. Dette er nogle af svarene:

  • 90% har flere ansvarsområder end nogensinde før
  • 84% synes, det er vigtigt at henvende sig til journalister
  • 55% fortæller, at det forventes, at de producerer mere content i løbet af det kommende år
  • 52% fortæller, at bloggere er en vigtig målgruppe at forholde sig til
  • 38% arbejder med sociale medier

Det er altså tydeligt, at kommunikatører vender blikket mod nye målgrupper som bloggere og brugere af sociale medier. Kommunikationsfaget er også blevet mangefacetteret med flere platforme og ansvarsområder, og content produktion er i vækst. Summa summarum er, at faget ændrer sig i takt med, at medieverdenen ændrer sig.

Her er seks tips til, hvordan du får det bedste ud af den nye medievirkelighed:

1. Forstå modtagerens behov
Uanset hvem du kommunikerer med, er det vigtigt at forstå, hvad den pågældende journalist eller blogger er interesseret i. Hvilke temaer dækker de? Skriver de kort og koncist eller koncentrerer de sig mere på længere og dybdegående artikler? Brug tid på at forstå din modtager, for du har meget større chance for at ramme plet med en personlig henvendelse. Vi har skræddersyet funktionen Network til netop denne vigtige disciplin. Her kan du notere stikord om dine interessenter og dermed huske de små ting, der kan betyde forskellen på god og dårlig PR.

2. Fortæl modtagerne om dig
Dette tip handler også om at skabe en personlig relation til dine interessenter. Læs deres artikler, kommenter på deres tweets og del deres indlæg. Hvis du viser oprigtig interesse og er hjælpsom, er det lettere at skabe en relation, som begge parter har nytte af. Det kan være en fordel den dag, hvor du har en nyhed, du gerne vil af med.

3. Skræddersy dit pitch
Alle ved, at det lønner sig at henvende sig personligt, når du vil ud med en særlig god historie. Det er naturligt, at alle kan lide at føle sig specielle, og det gælder også journalister. Entreprenør, investor og Silicon Valley-profil Adeo Ressi har en effektiv løsning på dette problem. Han mener, at du kan skræddersy dit pitch i én sætning.
Sådan fanger han interessen: ”Mit firma (navn), udvikler et (produkt/tjeneste) for at hjælpe (målgruppe) (at løse et problem) (på en unik måde).”

Denne skabelon blev oprindeligt udarbejdet for entreprenører, som skal sælge idéer til investorer, men kan overføres til kommunikatører som skal sælge nyheder til journalister eller bloggere.

4. It’s all about timing
Mange journalister siger, at de foretrækker at få nyheder på morgenen. Alligevel er det ikke sikkert, at det gælder for dine interessenter. Vi opfordrer til at spørge dem, hvornår de foretrækker at få henvendelser. Noter tidspunkterne i Network og sørg for at følge dem. Husk at det ikke altid er den bedste nyhed, som får stor spredning. Det kan også være den, som rammer plet i forhold til timing.

5. Sørg for at jeres newsroom er opdateret
I newsroomet bør alt materiale ligge opdateret og let tilgængeligt for at fremstå professionel og troværdig. Sørg for at have en god blanding af nyheder, pressemeddelelser, dokumenter, videoer, billeder og kontaktpersoner. Hvis en modtager fatter interesse for din virksomhed, hjælper du dig selv ved at gøre andet relevant materiale tilgængeligt.

6. Prøv, fejl, lær og prøv igen
Bliv ikke skræmt, hvis du oplever et nederlag. Et enkelt fejltrin bør aldrig føre til konklusionen “dette er ikke noget for os”. Accepter at trial og error er vejen frem, før du finder ud af, hvad der passer for din virksomhed. Du kan også kontakte modtagerne for at høre, hvorfor de ikke har fået interesse for jer endnu. Øvelse gør mester, som man siger. 

Interesseret i at lære mere?
Download rapporten ”Digital PR - From challenges to opportunities”, hvor vi går mere i dybden med kommunikatørernes udfordringer. 

”Download

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk