Pressemeddelelse -

Stjernespækket dramasatsning fra National Geographic: Skildrer ebola-udbrud i USA

Emmy- og Golden Globe-vinder Julianna Margulies har hovedrollen i National Geographics nye miniserie The Hot Zone, der i seks afsnit fortæller historien om ebola-udbruddet i USA i 1989.

I 1989 i Washington, D.C., blev ebola for første gang nogensinde registreret i USA. Fundet af den dødbringende virus, der havde en dødelighedsprocent på op til 90, blev gjort af en gruppe soldater og videnskabsmænd ledet af oberstløjtnant Nancy Jaax. National Geographics miniserie THE HOT ZONE er inspireret af disse virkelige begivenheder, som også er omdrejningspunktet for Richard Prestons internationale bestseller med samme navn.

Golden Globe- og Emmy-vinderen Julianna Margulies (“The Good Wife”, “Skadestuen”) har hovedrollen som Nancy i Jaax i miniserien, der har premiere søndag 22. september og vil blive vist over tre søndage. Bag serien står Kelly Souders og Brian Peterson (”Smallville”), der begge fungerer som showrunnere på serien, mens James V. Hunt (”Contact”) og Jeff Vintar (”I, Robot”) har været inde over manuskriptet.

Andre skuespillere i det stjernespækkede cast tæller Noah Emmerich (”The Americans”) som Jaax’ mand, oberstløjtnant Jerry Jaax, der ikke tøver med at sætte sit liv på spil for at stoppe virussen; Topher Grace (”BlacKkKlansman”) som Dr. Peter Jahrling, en virolog, der er uenig med Nancy Jaax i, hvordan virussen bør håndteres; Liam Cunningham (”Game of Thrones”) som Dr. Wade Carter, Nancys mentor og allierede i kampen for at stoppe virussen; og James D’Arcy (”Dunkirk”) som Travis Rhodes fra centret for sygdomsbekæmpelse og Carters tidligere assistent og nemesis.

THE HOT ZONE har premiere på National Geographic søndag 22. september 21.00 på National Geographic. Seriens to første afsnit kan streames dagen efter på National Geographic+.


Episoderne tæller:


Ankomst
Premiere søndag 22. september kl. 21.00, tilgængelig på National Geographic+ 23. september
Oberstløjtnant Jaax er hustru og mor til to og har et af verdens farligste job. Hver dag tager hun lag på lag af beskyttelsesudstyr på og går ind i et laboratorie på USAMRIID med et biosikkerhedsniveau på fire, hvor hun håndterer verdens mest dødelige vira. I 1989 ankommer hun på arbejde og tester en prøve, som hun frygter kan være en af de mest dødelige vira, verden har set.

Celle H
Premiere søndag 22. september 22.00, tilgængelig på National Geographic+ 23. september
Lt. Col. Jaax tager sagen i egen hånd, da hun overtaler en medarbejder på forskningscentret til at give hende flere prøver fra de smittede aber. I mellemtiden tester Jaax og Jahrling de nye prøver og ser virussen gennem deres mikroskop. Jaax er fast besluttet på at finde kilden og indhenter ebola-ekspert dr. Wade Carter.

Charlie Foxtrot
Premiere søndag 29. september 21.00, tilgængelig på National Geographic+ 30. september
Da repræsentanter fra forskellige instanser er uenige om, hvordan de skal håndtere Jaax' opdagelse, indser hun, at der er meget få retningslinjer for, hvordan man kontrollerer en dødelig virus i USA. En medarbejder på abeforskningscentret bliver syg, og Jaax frygter, at virussen har spredt sig til mennesker. Travis Rhodes fra centret for sygdomsbekæmpelse har en anden måde at håndtere tingene på.

Undværlig
Premiere søndag 29. september 22.00, tilgængelig på National Geographic+ 30. september
Nancy Jaax begynder at lede et hold fra USAMRIID i forberedelserne på den farligste opgave, de nogensinde har været på. Med fuld adgang til forskningscentret skaber de livstruende implikationer stor bekymring i familien Jaax's hjem. Hendes mand, Jerry, søger efter at beskytte sin hustru. I mellemtiden tror Jaax, at hendes mentor dr. Wade Carter muligvis har en anden dagsorden.

Karantæne
Premiere søndag 6. oktober 21.00, tilgængelig på National Geographic+ 7. oktober
På primatforskningsanlægget opstår uforudsete farer. Oberstløjtnant Jaax arbejder utrætteligt i biosikkerhedsniveau fire-laboratoriet for at finde ud af, hvorfor virusset opfører sig anderledes hos menneskelige ofre end forventet. Med den skræmmende opgave at aflive aber opstår uforudsete farer, og selv den stærkeste på holdet bliver skubbet til kanten.

Skjult
Premiere søndag 6. oktober 22.00, tilgængelig på National Geographic+ 7. oktober
En allerede ustabil situation inden for på den inficerede forskningsfacilitet koger over. Nancy Jaax sætter tempoet op, mens dem omkring hende falder om, men udmattelsen truer den præcision, der er nødvendig for at sterilisere truslen. Deres bestræbelser på at undgå panik trues, da pressen ankommer, og naboer bliver opmærksomme på faren inde ved siden af.

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • virus
  • drama
  • miniserie
  • liam cunningham
  • noah emmerich
  • topher grace
  • ebola
  • julianna margulies
  • the hot zone
  • ngc
  • nat geo
  • foto
  • national geographic

National Geographic er begavet tv-underholdning med noget på hjerte. Vi leverer programmer, der vækker interesse og pirrer din nysgerrighed. Den gule firkant er vores kvalitetsstempel for en troværdig og engagerende tv-kanal med en lang tradition for at formidle intelligent underholdning - og du lærer altid noget nyt ved at se National Geographic. I Danmark kan kanalen ses i ca. 1 millioner hjem.

Kontakt

Morten Bertelsen

Pressekontakt Consultant, Marketing & Communications PR, marketing og kommunikation +45 50802036