Den evigt unge kejser af spin

Nationalmuseet markerer 2000-året for kejser Augustus’ død med en miniudstilling om kejseren, der grundlagde Romerriget, var ekspert i propaganda og Mussolinis idol. Udstillingen kan ses fra d. 26. august – 28. september 2014.

”Jeg fik en by af mursten og efterlod en af marmor”. Kejser Augustus er kendt for sætningen, som hentyder til hans forvandling af Rom. Han er også kendt som grundlæggeren af Romerriget, og så inspirerede hans helt særlige evner inden for propaganda blandt andre Mussolini. Man kan få et indblik i Augustus’ liv og betydning i en ny miniudstilling om kejser Augustus, som kan ses i forhallen på Nationalmuseet i anledning af 2000-året for kejserens død. 

Udstillingen består blandt andet af en buste af kejser Augustus, mønter fra hans regeringstid og en hovedløs pap-udgave af den berømte statue ”Prima Porta” (som man også kan se på Nationalmuseet), så man selv kan sætte hovedet på halsen og lege kejser Augustus for en selfie.

Kejser Augustus’ hoved blev altid fremstillet på samme måde, og dét var ikke tilfældigt, fortæller Nora M. Petersen, som er akademisk medarbejder på Nationalmuseet og har sat udstillingen op: 

- Kejser Augustus er evigt ung i alle sine portrætter - selv på de portrætter og statuer, der blev lavet efter hans død. Og han blev altså 76 år, hvilket var en ret pæn alder dengang. Der var simpelthen en særlig måde, som kejseren skulle se ud på, og hele Romerriget skulle vise ham sådan. På den måde var hans evigt unge udseende en del af den propaganda, som han var kendt for, siger hun. 

Augustus’ sans for spin kom også til udtryk i udbredelsen af hans billede: På pladser, i offentlige bade og teatre i selv den fjerneste afkrog af Romerriget fandt man statuer af ham og monumenter, som symboliserede fred, fertilitet og fromhed. Så selvom kejser Augustus aldrig havde sat sin fod i den pågældende by, og hans regeringstid faktisk også var præget af krige og uro – så vidste alle, hvordan kejseren så ud og fik indtrykket af, at alt var godt. Dét var effektivt, når ens rige strakte sig over tre kontinenter.

Den nye Augustus
Næsten 2000 år senere var det uendelige rige Mussolinis drøm for Italien. På den måde fik Augustus stor betydning for fascismen, og den lille udstilling viser derfor også eksempler på Mussolinis Augustus-dyrkelse. For eksempel postkort fra en stor Augustus-udstilling, som blev holdt under Mussolini i 1937 i Rom og stod et helt år. På postkortet ser man kejser Augustus få en krans på hovedet som symbol på, at han havde reddet hele det romerske samfund. Den bedrift spejlede Mussolini sig i, fortæller Nora M. Petersen: 

- Mussolini ville gerne genskabe Romerriget, og han sammenlignede sig med kejser Augustus på mange måder. Faktisk gik hans dyrkelse så vidt, at han udkårede sig selv som den nye Augustus i slutningen af 1930’erne. Inspirationen kom også til udtryk i den fascistiske hilsen, som minder meget om den romerske hilsen, som kejser Augustus foretager på en kendt statue af ham som hærfører, siger hun.

Efter sin død i år 14 e.Kr. blev kejser Augustus guddommeliggjort, og man byggede templer til hans guddom. På den måde blev hans efterfølger, sønnen Tiberius, arving til en gud. Og det kan man jo om noget også kalde spin.

Miniudstillingen om kejser Augustus kan ses i Nationalmuseets forhal fra d. 26. august – 28. september 2014. I forbindelse med udstillingen vil der være en række romersk-inspirerede børneworkshops og Natnight på museet i Romerrigets tegn.