En ravhilsen fra stenalderen

Et exceptionelt danefæfund fra Køge Bugt begejstrer museumsinspektører fra Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet. Den velbevarede 8.000 år gamle ravamulet yder en spændende indsigt i stenalderbefolkningens forestillingsverden.

Danefæ fundet i havet er sjældne – og af gode grunde. Ravamuletten, der for nylig er pumpet op fra havbunden, har ligget tildækket på 5-10 meters dybde i de sidste mange tusinde år, efter den sidste istid blev rundet af med hastigt stigende vandstande, der opslugte mange bopladser og potentielle danefæ.

Det 7,9 centimeter lange og 5,2 centimeter brede ravsmykke fylder godt i en håndflade. Rav er et materiale, der har været mange år undervejs – mindst 40 millioner år, faktisk, og det gør det svært at aldersbestemme i forhold til relevante bebyggelser. Nationalmuseets danefæinspektør Peter Vang Petersen fortæller:

- Rav er skrøbeligt og klarer forandringer anderledes end eksempelvis en forarbejdet økse. Det bliver let ødelagt af vejr og bid, slidt rundt og glat af vand, eller omformet i andres hænder til at forestille noget andet, end det oprindeligt var.

- For at tidsbestemme det ser vi på, hvordan ravsmykket er blevet forarbejdet og sammenligner det med fund fra daterede bopladser. Dette smykke er eksempelvis blevet omhyggeligt indgraveret, fortæller Peter Vang Petersen og lader fingrene glide langs de små, mørke og regelmæssige borehuller.

- Prikkerne er en anelse mørkere end det omgivende ravmateriale, så man har brugt farvestof til at få prikkerne til at træde tydeligere frem. Det er en stil, som passer på kongemosekulturen, en sydskandinavisk livsform fra den mellemste jægerstenalder for cirka 8.000 år siden.

Alt godt fra havet
Udtrykket ”alt godt fra havet” må ses i et nyt lys, da man i de senere år har gjort mange opsigtsvækkende ”vandige” fund: Rester fra et vikingeskib, 10.000 år gamle fiskenet, porcelæns- og lerkrukker og udskårne smykker af blandt andet rav er dukket frem af den danske havbund.

Vikingeskibsmuseet i Roskilde forvalter på vegne af Nationalmuseet det marinarkæologiske ansvar i farvandet øst for Storebælt. Museumsinspektør Jørgen Dencker forklarer, hvordan ”havfundene” dukker op:

- Når der pumpes sand, grus og sten op fra havbunden, kommer der som regel ravstykker og andre oldtidslevn med op, da store dele af Køge Bugt var tørt land med vandløb, søer og kystlinjer, hvor stenalderbefolkningen bosatte sig. Mange af oldtidslevningerne bliver desværre ikke videresendt til os, og det er jo rigtig ærgerligt, da vi på den vis går glip af mange potentielle havfundne danefæ som ravamuletten, fortæller Jørgen Dencker, og tilføjer:

 - Vi håber, at den opmærksomhed, som ravamuletten skaber, kan få folk til at indsende flere havfund.

Vandige danefæ
At havet kan byde på alternative danefæ, der bare venter på at blive afdækket af et par kyndige hænder, kan søpladsarbejderen Steffen Højer Christensen bevidne. Han opdagede det gyldne smykke, da han med sin gummiged skulle sortere i en 10.000 tons bunke sten. Det er hans allerførste danefæfund, og med lidt overvældelse beretter han:

- Det var ret tydeligt at se, at ravstykket skilte sig ud – aftegningerne samt størrelsen gjorde udslaget. En af mine venner var så overbevist om, at der var noget specielt ved det, og sendte et billede af det videre til Vikingeskibsmuseet, siger han og tilføjer:

 - Vikingeskibsmuseet var så begejstret, at museumsinspektør Jørgen Dencker kom hjem til mig for at hente ravstykket. Det var ret fedt, fortæller Steffen Højer Christensen.

Ravhilsen fra en stenalderpige
Og hvilken funktion har ravamuletten så tjent dengang det meste af Skandinavien og Østersøen var fastland, og man kunne spadsere næsten tørskoet til Sverige? Der er ingen tvivl om, at nogen har båret amuletten, fortæller Peter Vang Petersen fra Nationalmuseet:

- For stenalderbefolkningen har den sikkert haft en slags beskyttende magi. Stenalderfolk mente nemlig, at alt var besjælet – og især rav har manifesteret sig som noget forunderligt for dem, da det kom fra havet og kunne generere gnistrende statisk elektricitet ved polering.

- Det er sandsynligt, at kvinder eller børn har båret den slags amuletter, da ravets magi især var styrkende og helbredende. Kvinder havde en betydelig risiko for at dø i barselsseng, og mange børn nåede ikke voksenalderen. Amuletten har muligvis beskyttet mod onde øjne, der ville kvinderne eller børnene til livs. Så på sin vis kan man sige, at amuletten er en velsignende ravhilsen fra en stenalderpige.