​Fru Jensen og andre vestindiske danskere

I bogen ”Fru Jensen og andre vestindiske danskere” sætter Nationalmuseet og historikeren Per Nielsen fokus på de sorte vestindere, som bosatte sig i Danmark frem til salget af De Vestindiske Øer i 1917.

Hovedpersonen hedder Henriette Jensen. Hun var gift med en faglært arbejder. Hun boede på Vesterbro og kendte Emma Gad. Og så var hun sort, født på Sankt Croix i 1866. Henriette Jensen og en håndfuld andre sorte vestindere i Danmark får nu deres historie fortalt i bogen: ”Fru Jensen og andre vestindiske danskere”, som Nationalmuseet netop har udgivet.

Gennem udvalgte skæbner og livsforløb beskriver bogens forfatter, historiker ved Nationalmuseet Per Nielsen, en række sorte vestinderes livsforløb.

- Jeg har villet dokumentere, at de var her, fortælle deres historie og finde ud af, hvordan de blev modtaget og om de blev opfattet som fremmede eller som danskere, siger Per Nielsen.

Til formålet har han studeret 90 livsforløb ud af de måske 300 sorte vestindere, som kom til Danmark i årene 1880 – 1920. De fleste kom hertil som tjenestefolk og sømænd. Mange rejste videre, men nogle blev, og deres liv formede sig meget forskelligt.

Fru Jensen på Vesterbro
Per Nielsen forklarer, at Henriette Jensens liv og hverdag formede sig som så mange andre kvinders liv på den tid. Hun kom til Danmark i en alder af 30 år i 1896 som tjenestepige. Hun giftede sig med en tømrer, som hun mødte, da han var soldat på Sankt Croix. Hun blev Fru Jensen. Ægteskabet varede kort, og hun ernærede sig derefter som barnepige hos den familie hun kom til Danmark sammen med fra Vestindien.

Henriette Jensen var med stor sandsynlighed forblevet anonym, hvis ikke det var fordi, hun i 1905 deltog i den store udstilling om de oversøiske rigsdele. Det var en udstilling, som kvinderettighedsforkæmperen Emma Gad havde fået i stand i Tivoli.

- Henriette Jensen repræsenterede Dansk Vestindien sammen med tre andre sorte vestindere, og hun var ansat til at servere i en af pavillonerne. Det var noget pressen skrev om, og hun blev gengivet både på fotografier og i datidens satiretegninger. Derfor kender vi mere til hendes historie, end vi normalt ville gøre, siger Per Nielsen.

Andres liv var mere farverigt. James Thompson fra Sankt Croix kom til Danmark som sømand i 1901. Han arbejdede sig op fra tjener til hotelejer i Aarhus og drev i mange år natrestaurant i Aalborg.En anden vestinder Joseph Brown, der ligeledes kom fra Sankt Croix, ernærede sig som cirkusmusiker og spillede saxofon og trommer i sit orkester Mr. Brown Band.

Der kendes også eksempler på vestindere, som gjorde deres udseende til en levevej.

- Flere optrådte som skuespillere og statister. James Thompson var med i Ole Olsens berømte film ”Løvejagten”, hvor han spillede en sort tjener, mens vestinderen Arthur Stephens levede som omrejsende artist, hvor han optrådte som afrikaner, fortæller Per Nielsen, der advarer mod, at man tolker for meget på datidens ”folkeudstillinger”.

- Den udstilling, Henriette Jensen var med i, var ikke en af de såkaldte folkekaravaner, der fremstillede fremmede folk som noget eksotisk og fremmedartet, men derimod en udstilling, der ud over de Vestindiske Øer også formidlede Island, Færøerne og Grønland. Og når vestindere andre steder optrådte på markedspladser, så var de artister, der optrådte som afrikanere, ikke afrikanere, som udstillede sig selv.

Kaldt for en beskidt negerkælling
I bogen undersøger Per Nielsen, hvordan de sorte vestindere blev modtaget og opfattet af deres hvide landsmænd. Det er en historie med mange nuancer.

Det var dengang usædvanligt, at se sorte mennesker i Danmark. Dertil kom, at vestinderne ikke talte dansk af den simple årsag, at engelsk var hovedsproget på De Vestindiske Øer. Selvom mange lærte dansk, talte de med accent, og deres udseende vakte opsigt.

Der er ingen tvivl om, at de oplevede chikane og mobning. Det er der eksempler på.

- Fru Jensen var udsat for tåbelige bemærkninger. Hun blev engang kaldt for en skidden negerkælling, og hun oplevede, at en fornem dame nægtede at sidde ved siden af hende i sporvognen, men der er generelt også mange eksempler på det modsatte, siger Per Nielsen.

Myndighederne diskriminerede ikke vestinderne, og de havde øjensynlig ingen problemer med at få deres statsborgerskab anerkendt.

- Da James Thompson søgte en bevilling i Aarhus var to medlemmer af byrådet imod, at en sort mand drev hotel i byen, og selvom han i sidste ende ikke fik sin bevilling, fik borgmesteren og flertallet ført til protokols, at det ikke skyldtes James Thompsons race eller herkomst, men andre omstændigheder, fortæller Per Nielsen, og han understreger, at vestinderne havde samme borgerrettigheder som alle andre danskere, ligesom de nød samme offentlige goder såsom hospitaler og akut socialhjælp.

”Fru Jensen og andre vestindiske danskere ”er udarbejdet med støtte fra Farumgaard-Fonden, Kulturministeriets Forskningspulje og Civilingeniør Knud Nørgaard og Hustru Grethe Nørgaards Fond. Bogen er udgivet af Nationalmuseet og er i kommission hos Syddansk Universitetsforlag og kan blandt andet købes i Nationalmuseets butik fra 13. januar. Pris: 348 kr. inkl. moms

Anmeldereksemplar kan rekvireres hos Knud Overgaard Pedersen mail: knud.o.pedersen@natmus.dk