Pressemeddelelse -

Gartnerboligen på Brede Værk brændt

Den fredede gartnerbolig i Nationalmuseets afdeling i Brede Værk brændte natten til lørdag.

Natten til lørdag den 14. juni, udbrød der brand i et drivhus samt i gartnerboligen på Brede Værk. Ingen personer er kommet til skade, og ingen museumsgenstande har lidt overlast, idet Nationalmuseet slet ikke har udstillinger eller museumsgenstande i bygningen.

Brandens årsag er ikke afklaret på nuværende tidspunkt.

Branden er opstået i et drivhus over for gartnerboligen, og strålevarmen har efterfølgende antændt stråtaget på gartnerboligen.

Lyngby Taarbæk Brandvæsen modtog alarmen klokken 02:45. Allerede kl. 06 var branden slukket, og efterslukning påbegyndt.

Stråtaget på gartnerboligen er brændt helt ud, og loftetagen er ødelagt. Det lykkedes Lyngby Taarbæk Brandvæsen at redde stuetagen, som er stærkt vandskadet.

Gartnerboligen var fredet, men udgjorde ikke en del af Nationalmuseets udstillinger i Brede.

Selvom det brandramte område ikke indgik i museets udstillinger, er det meget beklageligt, at en sådan hændelse rammer en gammel og fredet bygning, som indgår i et kulturlandskab.

Gartnerboligens tilstand er uvis, men Nationalmuseet vil gøre, hvad der står i museets magt for at genopføre bygningen.

Emner

  • Bibliotek, museum

Kategorier

  • brede værk

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum - og vi er mange museer i ét.

Nationalmuseet er Prinsens Palæ i København, Frilandsmuseet, Brede Værk, Kongernes Jelling, Frøslevlejrens Museum, Trelleborg, Tøjhusmuseet, Orlogsmuseet, Tre historiske hjem (herunder Klunkehjemmet), Liselund, Kommandørgården, Frihedsmuseet (lukket på grund af brand) og Musikmuseet (som åbner i nye omgivelser i september 2014). 

Hvert år besøger over en million mennesker en af Nationalmuseets afdelinger.
I 2013 var Nationalmuseet i Prinsens Palæ Danmarks mest besøgte museum.


Natmus.dk | Facebook | Instagram | Twitter | FlickrYoutubePressekontakt

Kontakt

Henrik Schilling

Press Relations Manager 4120 6016