Jysk middelalderprovst tabte sin signatur i sjællandsk landsby

Amatørarkæolog finder seglstampe fra middelalderen i landsbyen Næsby i Sydsjælland. Den kan have tilhørt den jyske provst, Johannes Rode.

Engang sidst i 1300-tallet opholdt en provst sig i den sjællandske landsby Næsby, som ligger mellem Næstved og Sorø. Under opholdet tabte han sin seglstampe - et stempel, provsten brugte til at signere dokumenter med. Efter mere end 600 år i den sjællandske muld har amatørarkæolog Andrew Smith fundet seglstampen med sin metaldetektor.

- Jeg så straks, at det var en seglstampe, jeg havde fundet, og bedømt ud fra formen kunne jeg se, at det havde tilhørt en gejstlig person, siger den glade finder Andrew Smith, som imidlertid ikke kunne identificere seglstampens ejermand.

Via Museum Sydøstdanmark kom seglstampen til Nationalmuseet, hvor den for nylig er blevet erklæret for danefæ, og Andrew Smith har modtaget en dusør for fundet.

Nationalmuseets ekspert i middelaldersegl, forsknings- og samlingschef Michael Andersen, har kigget nærmere på fundet. Han betegner det som en særdeles flot og velbevaret spidsoval seglstampe af bronze fra 1300-tallet.

Motivet og formen viser, at den har tilhørt en højtstående gejstlig. Motivet er delt i to: Øverst er der en siddende person, som kigger lige på beskueren, og nederst er der en person - en gejstlig - som knæler i bøn. Den latinske omskrift lyder: ”S' IOHIS : ROTHERI : PROITI.”, hvilket oversat til nudansk betyder ”Johannes Rode Provsts segl”.

Som at miste digital signatur
- Det er meget sjældent, at vi kan forbinde et arkæologisk fund med en navngiven person, men i det her tilfælde har vi vi en idé om, hvem seglet har tilhørt, siger Michael Andersen og fortsætter:

-Vi har fundet en provst i Thy, som hed Johannes Rode, og som er omtalt i 1376 med sit personlige segl. Det er meget fristende at se en sammenhæng mellem ham og det segl, som er fundet i Næsby, og som måske kan være hans embedssegl, siger Michael Andersen.

Med seglet underskrev provsten vigtige dokumenter. Normalt ødelagde man seglet, når personen døde, men seglstampen fra Næsby er hel, og det tyder på, at Johannes Rode tabte den.

Det var en alvorlig sag at miste sit segl.
- En hel seglstampe kunne misbruges til at forfalske provstens signatur. Det svarer til, at man i dag får stjålet sin digitale signatur, siger Michael Andersen.

Mange detektorfund
Omkring landsbyen Næsby har amatørarkæologer med metaldetektorer gjort andre fund fra middelalderen, herunder en del mønter fra 1200-tallet og 1400-tallet. Men fundene er for få til, at arkæolog ved Museum Sydøstdanmark, Kasper Wurr Stjernqvist, vil konkludere for meget om Næsbys fortid.

- Amatørarkæologerne afsøger området ved Suså systematisk og indsamler fund, som i fremtiden kan tegne et bedre billede af middelalderens Næsby og de andre middelalderlandsbyer langs Suså. Alle steder dukker der mange fund op, når de afsøger markerne omkring landsbyerne, siger Kasper Wurr Stjernqvist og fremhæver en kostbar guldfingerring, som en anden detektormand fandt i for nogle år siden i den nærliggende landsby Vrangstrup.

Flere seglstamper fra Næsby
Johannes Rodes seglstampe er ikke den første, der er fundet i Næsby. For nogle år siden fandt Andrew Smiths detektorkollega, Peter Henriksen, en seglstampe, der ligeledes var fra 1300-tallet og ligeledes var hel. Den tilhørte adelsmanden Esbern Astradsen, hvis navn ikke optræder i nogen skriftlige kilder.

- Vi ved, at der lå en såkaldt hovedgård i Næsby i middelalderen, og jeg vil ikke afvise, at Esbern Astradsen var den lokale herremand i byen, siger Kasper Wurr Stjernqvist.

Hvis Johannes Rode vitterlig er identisk med provsten fra Thy, hvad lavede han så i Næsby? Var han på besøg, eller fik han embede i landsbyen, og kendte han Esben Astradsen? Det melder historien ikke noget om, men måske lokker Andrew Smith og Peter Henriksen flere ledetråde frem af jorden.