Pressemeddelelse -

Kunstudstilling på Trelleborg om vikingernes blodige nederlag i Irland

Ny udstilling på Trelleborg viser den lokale kunstner Susanne Theas værker om Slaget ved Clontarf i 1014 - enden på vikingernes eventyr i Irland. Udstillingen bliver åbnet officielt 23. maj af den irske ambassadør til Danmark og kan ses af offentligheden fra 24. maj. 

Langfredag for tusind år siden led vikingerne et frygteligt nederlag ved Clontarf i Irland. Slagets sejrherre, den irske konge Brian Boru, døde i forbindelse med slaget, og irerne har siden betragtet slaget som den nationale sejr over vikingerne. Slaget ses derfor som en af de mest berømte begivenheder i landets historie. 

I anledning af 1000-året har den anerkendte kunstner Susanne Thea fra Korsør i Vestsjælland fortolket slaget ved Clontarf og skabt en række værker, der tilsammen udgør 16,5 meter monotypier og koldnålsraderinger, som nu kan ses i de helt rigtige rammer - nemlig på Danmarks bedst bevarede vikingeborg Trelleborg. 

Overinspektør på Trelleborg Anne-Christine Larsen glæder sig over at kunne vise Susanne Theas nye vikingeværker. Hun har gode erfaringer med at inddrage kunst- og musikprojekter i museumssammenhænge. 

- Kunst og musik kan i den grad være med til at gøre historie og arkæologi levende. Og forskellige udtryksformer kan bruges til at nå forskellige mennesker, siger Anne-Christine Larsen og fortsætter: 

- Så det giver rigtig god mening, at Trelleborg lægger hus til Susanne Theas smukke billeder, for de fortæller om vikingerne på en ny måde og er derfor et fornemt supplement til Trelleborgs formidling af vikingetiden. Med fortolkningerne af den historiske begivenhed, Slaget ved Clontarf, møder nutiden fortiden i en kulturel og kunstnerisk symbiose. 

Udstillingen ”Slaget ved Clontarf 1014” bliver åbnet officielt 23. maj af den irske ambassadør til Danmark og kan ses af offentligheden fra 24. maj. 

Fakta: ”Slaget ved Clontarf 1014” på Trelleborg

  • Kunstudstillingen ”Slaget ved Clontarf 1014” består af 11 værker, koldnålsraderinger og monotypier, lavet af kunstner Susanne Thea. - Susanne Thea har tidligere lavet en 72 meter lang billedfrise, hvor hun fortolkede Bayeux-tapetet – et projekt, som fik stor international opmærksomhed. 
  • Susanne Thea bruger mere end 400 år gamle grafiske teknikker i sine kobberætsninger, træsnit og monotypier. 
  • Udstillingen ”Slaget ved Clontarf 1014” kan ses af offentligheden fra lørdag d. 24. maj og indtil, at Trelleborgs sæson slutter 31. oktober.

Til pressen:

  • Pressen er velkommen til den officielle åbning af udstilling, som finder sted fredag d. 23. maj kl. 14.00 på Trelleborg. 
  • Der vil være taler ved borgmester i Slagelse Kommune Stén Knuth, kunstner Susanne Thea og tidligere direktør for Irlands Nationalmuseum Dr. Patrick F. Wallace. 
  • Udstillingen vil blive åbnet officielt af den irske ambassadør til Danmark H.E. Ambassador Brendan Scannell.

Related links

Emner

  • Bibliotek, museum

Kategorier

  • vikinger
  • udstillinger
  • trelleborg

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum - og vi er mange museer i ét.

Nationalmuseet er Prinsens Palæ i København, Frilandsmuseet, Brede Værk, Kongernes Jelling, Frøslevlejrens Museum, Trelleborg, Tøjhusmuseet, Orlogsmuseet, Tre historiske hjem (herunder Klunkehjemmet), Liselund, Kommandørgården, Frihedsmuseet (lukket på grund af brand) og Musikmuseet (som åbner i nye omgivelser i september 2014). 

Hvert år besøger over en million mennesker en af Nationalmuseets afdelinger.
I 2013 var Nationalmuseet i Prinsens Palæ Danmarks mest besøgte museum.


Natmus.dk | Facebook | Instagram | Twitter | FlickrYoutubePressekontakt

Kontakt

Nynne Bojsen Faartoft

Communications Officer 4120 6019

Anne-Christine Larsen

Overinspektør, Trelleborg Trelleborg, Nationalmuseet 41 20 63 90

Susanne Thea

Kunstner, Korsør 2122 8251

Relateret materiale