Menneskeskæbner fra 1864 skildres i ny særudstilling

Den 8. november åbner særudstillingen ”Mennesker i krigen 1864” på Nationalmuseet, hvor man kan opleve personlige skæbnehistorier fortalt af dem, der kom til at leve i skyggen af krigen – hvad enten de stod på vinderens eller taberens side.

Mød Henrik Hansen, der var landmand på Dybbøl Banke. Da krigen startede, fik han ordre til at flytte, for hans gård stod lige dér, hvor slagmarken skulle være. Det gjorde han så – og måtte indlogere sig hos slægtninge med kone, børn, bohave og kreaturer, mens hans levebrød blev bombet sønder og sammen. Se krigens brutalitet udstillet gennem malerier af den tyske krigskorrespondent, Wilhelm Camphausen, der tog afstand fra den fanatiske slagmarksturisme og romantisering af krigen.

”Mennesker i krigen 1864” er en fortælling om krigens menneskeskæbner på begge sider af grænsen, og er et personligt møde med 30 udvalgte personer, 15 tyske og 15 danske, høj som lav. Kong Christian 9., skuespillerinden Johanne Luise Heiberg og den menige soldat Carl Adolph Feilberg sættes over for de tyske modparter, den frivillige sygeplejerske Elise Mellenthin, statsmanden Otto von Bismarck og krigskorrespondenten Wilhelm Camphausen. Deres liv blev vendt på hovedet som følge af en skæbnesvanger politisk beslutning, der rev Danmark midt over.

”Den danske model” så dagens lys i kølvandet på 1864
De har alle sammen noget at sige: den jævne bonde, der blev forflyttet, politikeren, der sad med den tunge beslutning, kunstneren, der reflekterede over krigen, soldaten, der fik sin ene fod sprængt af og akademikeren, der så det nationale projekt styrte i grus. Og deres fortælling er vigtig: - De menneskeskæbner, som skildres i særudstillingen, er centrale dele af vores historie og vores forståelse af, hvad det vil sige at være dansker. Krigen rykkede ved vores verdenssyn og selvforståelse i sådan en grad, at en ny dansk identitet blev skabt, og det er den identitet det nuværende Danmark bygger på, siger seniorforsker Jens Ole Christensen fra Tøjhusmuseet.

En lang parentes i Danmarkshistorien
Udstillingen handler ikke om nederlaget, men om efterdønningerne, der har givet genlyd helt op til vores dage. Gennem persongalleriet og genstandene, der spænder fra samtidige breve, digte og fotografier over medaljer til malerier, bliver krigens udvikling fortalt i en reflekterende kronologi – fra optakten, hen over selve krigen og dens rædsler, til efterspillet. Udstillingens anderledes fokus på individet gør den til en oplevelse i sig selv: - Det er en menneskeskæbnens udstilling. Vi ser krigen fra en ny vinkel. Vores ”småstatskompleks”, den måde vi danskerne i lang tid har defineret os selv i nederlagets skygge, som små, fredelige og tilbageholdende aktører, har rod her. Efter 1864 isolerede Danmark sig på flere områder fra Europa og verden. Derfor kan man måske sige, at denne isolerede rolle har udgjort en lang parentes i vores historie – en parentes, der på mange måder har holdt ved frem til tiden under og efter Den Kolde Krig, hvor vi gradvist har brudt med den, og blev en aktiv stemme i verdensdebatten, forklarer Jens Ole Christensen, og tilføjer: - Det skete en selvforståelsesproces dengang, som udstillingens gæster forhåbentlig kan identificere sig med og genkende, når de besøger udstillingen.

Fakta:
Særudstillingen ”Mennesker i krigen 1864” er udlånt af Sønderborg Slot, hvor den har været udstillet siden foråret 2014. Udstillingen bliver vist på Nationalmuseet frem til den 1. marts 2015. Den 7. november kl. 14.30 – 16.00 bliver der afholdt en officiel åbning med åbningstaler af Inge Adriansen, Sønderborg Slot og seniorforsker Jens Ole Christiansen fra Tøjhusmuseet. Efter kl. 16 samme dag er der NatNight med 1864 som tema.