Museer vil gøre flygtninge til en del af fællesskabet

Danske museer vil sammen med flygtninge og civilsamfund sikre en god introduktion til det danske samfund, til arbejdsmarkedet og give flygtninge en forståelse af velfærdsstatens historie. Innovationsfonden støtter projektet med 4,8 millioner kr.

Museer vil gerne være med til at løse de udfordringer, det danske samfund møder i de flygtningestrømme, som borgerkrigen i Syrien og situationen i Mellemøsten har skabt.

Derfor har Nationalmuseet og Arbejdermuseet søgt Innovationsfonden om midler til at udvikle nye metoder, som kan bidrage til en god introduktion til det danske samfund. Det skal ske i samarbejde med andre kulturhistoriske museer, Københavns Universitet, Det Syriske Kulturinstitut i Danmark, De Danske Sprogcentre, flygtningene selv og det øvrige civilsamfund.

Innovationsfonden har valgt at støtte projektet med 4,8 millioner kr.

Projektet udspringer af de seneste års debat om integration og medborgerskab og vedtagelsen af Integrationsgrunduddannelsen. Den skal styrke flygtninges muligheder for at blive opkvalificeret til et arbejde.

Camilla Mordhorst, vicedirektør og leder af Nationalmuseets afdeling for Forskning og Formidling, forklarer, at netop museer kan gøre meget for at introducere flygtninge til det danske samfund.

- Som hovedmuseum har vi på Nationalmuseet et særligt ansvar for at gøre historien tilgængelig for alle borgere i Danmark, uanset om de er her en kort årrække eller for et helt liv. Museer rummer alle afskygninger og nuancer af Danmarks historie, og derfor kan museerne introducere flygtningene til det danske samfund i et større tidsperspektiv. Med dette projekt ønsker vi at skabe en tryg og imødekommende ramme, som giver plads til, at flygtningene selv kan bidrage til det nye land, de er kommet til, gennem deres egne fortællinger og erfaringer, siger Camilla Mordhorst.

Et job er for mange flygtninge den hurtige genvej til et netværk. Det forbedrer deres sprogfærdigheder og er en vej ind i dansk historie, kultur, normer og samfundsforhold, som kan være med til at styrke deres selvtillid som nye borgere i Danmark.

Derfor er det ifølge direktør for Arbejdermuseet Søren Bak-Jensen væsentligt, at flygtninge introduceres til arbejdsmarkedet, arbejdspladskultur og den danske arbejderbevægelse. Det er et område, hvor Arbejdermuseet kan bidrage med sine særlige forudsætninger.

- Museer rummer et stort potentiale i forhold til at bidrage til at løfte mere konkrete samfundsmæssige opgaver, i forhold til integration og uddannelse. På Arbejdermuseet ser vi frem til på nye måder at give flygtninge indblik i udviklingen og vilkårene på det danske arbejdsmarked og på den måde bidrage til at nye medborgere får et bedre udgangspunkt for at blive en aktiv del af samfundet. Projektet åbner nye muligheder i forhold til museets generelle opgave med at gøre historien relevant og nærværende for mennesker i dag. Jeg er meget glad for, at Innovationsfonden har valgt at støtte projektet og ser frem til samarbejdet med Nationalmuseet og de øvrige projektpartnere, siger Søren Bak-Jensen

Det er dog ikke alle flygtninge, som kan opnå regulær tilknytning til arbejdsmarkedet med det samme. Mens de venter, er det vigtigt, at de ikke føler sig isolerede, men tværtimod kan fastholde kompetencer, opbygge netværk og blive bedre til sprog. Kort sagt få et tilhørsforhold og viden om deres nye land og samtidig bidrage med deres egen historie som kommende medborgere.

Flygtninge underskriver en erklæring om, at de anerkender betydningen af aktivt medborgerskab, men for at kunne agere som medborgere må flygtningene have viden og forståelse for samfundet. Museerne har igennem en årrække eksperimenteret med og oparbejdet viden om medborgerskab med fokus på flerstemmighed, inklusion og formidling af dansk historie, samfundsforhold og kultur. Det er denne erfaring, der nu sættes i spil i mødet med flygtninge og nye medborgere. Og museerne håber gennem projektet at blive endnu stærkere til interkulturel kommunikation.

Undervejs i projektet involveres flere lokalt forankrede museer fordelt over landet i projektet som vigtige lokale dynamoer for samarbejder, der involverer flygtninge og civilsamfund.

En række lokalmuseer involveres løbende i projektet. Det drejer sig om: Bornholms Museum, Immigrantmuseet, Museet for Varde By og Omegn, Museum Lolland-Falster og Museum Vestsjælland.

Samfundspotentiale:

• Projektet sigter efter at styrke sammenhængskraften i samfundet. Når du har en viden om det land, du opholder dig i, styrker det også dit tilhørsforhold. Dermed styrkes også interaktionen med andre mennesker.
• Derfor skal flygtninge hjælpe museer med at formidle viden til besøgende med en anden etnisk baggrund end dansk.
• Samtidig vil flygtninges sprogforståelse blive styrket, og de vil få en øget indsigt i, hvad det vil sige at være demokratiske borgere i Danmark.
• De kan ligeledes danne netværk med forskellige danske organisationer og yderligere øge deres viden om Danmark og det danske arbejdsmarked.
• Samfundet høster en fordel, hvad enten flygtningene ender med at blive i Danmark resten af livet eller vælger at rejse tilbage til hjemlandet:
• Hvis mennesker skal finde motivation til at rejse hjem til et ødelagt fædreland for at hjælpe med at genrejse det, er det vigtigt, at de som flygtninge har mulighed for at forblive stærke, hele mennesker.
• Vælger de omvendt at blive i Danmark, kræver det også et mentalt overskud at bidrage aktivt til samfundet.
• Fordi en række lokale museer også deltager i projektet, vil integrationen også blive styrket på regionalt plan.