Nu restaureres Serampore - den ukendte danske koloni

Nationalmuseet er i partnerskab med Realdania netop gået i gang med at restaurere historisk dansk arkitektur i Indien. Det sker i tæt samarbejde med indiske restaureringsarkitekter og myndigheder.

Mange kender de danske kolonier i Trankebar, på Guldkysten og de Dansk Vestindiske øer. Men så godt som ingen kender kolonien i byen Serampore nær Calcutta i Indien. Her lå i årene 1755 – 1845 en dansk handelskoloni, dengang kaldet Frederiksnagore.Serampore er Danmarks ukendte koloni, men byen Serampore rummer stadig mange spor af danskernes tilstedeværelse. Det er spor, som er meget tæt på at forsvinde som følge af moderne byudvikling.

- De danske bygninger er i forfald og voldsomt truet af ødelæggelse. Det er i sidste øjeblik, at Nationalmuseet og fonden Realdania er gået sammen om at redde de enestående mindesmærker over et stykke fælles dansk-indisk historie, siger Bente Wolff, som er museumsinspektør på Nationalmusset og Serampore Initiativets projektleder.

Arbejdet er netop gået i gang, og lige nu arbejder Nationalmuseet sammen med indiske håndværkere og en indisk bevaringsarkitekt om at restaurere den dansk opførte kirke, Sankt Olav fra 1805-1806.

- Kirken var i brug helt frem til 2010, hvor den blev lukket, fordi en lokal skadedyrsekspert advarede om, at bjælkerne var gennemgnavet af termitter. Hans vurdering var korrekt, for snart faldt en af de bærende tagbjælker og en sektion af loftet ned lige foran alteret. Vores arkitekt Flemming Aalund har sammen med sin indiske kollega Manish Chakraborti vurderet, at de øvrige bjælker også er helt ødelagt, og de er nu ved at blive udskiftet, siger Bente Wolff.

Ud over istandsættelse af kirken er de indiske håndværkere i gang med at restaurere en portbygning til det tidligere danske administrationsområde. Samtidig er den indiske delstat Vestbengalens kulturarvskommission på eget initiativ ved at restaurere det tidligere danske guvernementshus i samme område.

Stor indisk interesse for bevaring
Fra alle sider har det danske restaureringsprojekt mødt stor imødekommenhed. Det er ikke kun folk i administrationen, men i endnu højere grad byens borgere, der stærkt ønsker guvernementshuset og de andre kolonibygninger bevaret. Lokalsamfundet opfatter ikke husenes tydelige europæiske præg som fremmed eller forkert. Bygningerne bliver set som en integreret del af byrummet; ikke som monumenter over en fremmed, kolonial tilstedeværelse og kontrol.

Eske Møller, som er Realdanias projektleder, har bemærket det store lokale engagement i bevaringen af kolonibygningerne.

- Man mærker tydeligt den store lokale interesse og begejstring fra både borgere og myndigheder over at bygningerne nu bliver sat i stand.  Mange borgere har udtrykt, at vores projekter i byen giver dem en ny tro på, at de historiske bygninger kan reddes og bidrage til udvikling i Serampore, hvorfor de netop er gået sammen om at stifte en kulturarvsforening. Den lokale forankring er vigtig både blandt borgerne og myndighederne, så vi håber, græsrodsforeningens initiativ bliver efterfulgt af de lokale myndigheder med en bevarende lokalplanlægning, siger Eske Møller.

I Realdanias syn på kulturarvsbevaring er det centralt, at både enkeltbygninger og bymæssige helheder bedst bevares ved at tilføre levedygtige funktioner. Det er meget vigtigt, at de restaurerede bygninger og områder får et nyt liv og indgår naturligt i lokale sammenhænge.  Derfor er Nationalmuseets team i tæt dialog med de lokale myndigheder om hele området, så hele kulturmiljøet omkring den gamle danske handelskoloni bliver bevaret og udviklet. Museets arbejde og de lokale tiltag skal supplere hinanden.

Først kirken, så kroen
Derfor samarbejder Nationalmuseets Serampore Initiativ også tæt med lokale myndigheder om et restaureringsprojekt, der endnu er i støbeskeen. Nationalmuseet har identificeret en bygning som den bungalow, der i en reklame i 1786 blev kaldt ”The Denmark Tavern and Hotel”, fortæller Bente Wolff.

- I reklamen står, at gentlemen, der kom sejlende på floden, kunne overnatte og blive beværtet. Der var et godt billardbord og en kaffesalon med aviser, og spiritus kunne købes dusinvis mod kontant betaling, siger hun.

Bygningen er nu offentligt ejet og har været brugt af det lokale politi, som stadig har nogle af deres funktioner i de bageste rum, mens den forreste del af bygningen er kollapset.

For at finde den bedst mulige lokale arkitekt til at stå for istandsættelsen udskrev Serampore Initiativet en arkitektkonkurrence sammen med den lokale samarbejdspartner INTACH (Indian National Trust for Arts and Cultural Heritage).

- Det er første gang, man lokalt prøver at indkalde forslag fra flere arkitektfirmaer, men alle, også de arkitekter der tabte, syntes, det var en god måde at skærpe kvaliteten gennem konkurrence, siger Bente Wolff.

Universitet og første dagblad på indisk
Selvom det for danskerne var handelen, der trak, gav den danske tilstedeværelse anledning til flere markante initiativer såsom grundlæggelsen af Indiens første moderne universitet og et af Asiens ældste museer, ligesom det var i Serampore, at nogle af de første indiske aviser udkom.

Serampore College blev grundlagt i 1818 af britiske baptistmissionærer. Med Frederik d. 6’s attest fik College i 1827 ret til at udstede universitetseksaminer. Dermed kan det regnes som det første moderne universitet i Indien og som Danmarks fjerdeældste Universitet. Serampore College findes endnu med over 2000 studerende, og den dag i dag henviser det teologiske fakultet stadig til Frederik d. 6’s attest som deres lovmæssige grundlag.

- Universitetet blev ledet af missionæren William Carey, der blev verdenskendt for at oversætte til og trykke på en lang række indiske og andre asiatiske sprog. Danskerne tog imod baptistmissionærerne i en tid, hvor de britiske kolonimyndigheder aktivt forhindrede kristen mission i deres områder og forbød trykpresser uden for Calcutta, siger Bente Wolff og fortsætter:

- Danskerne ville gerne have missionen og trykpressen, og Serampore Missionen blev centrum i en asiatisk kommunikationsrevolution af dimensioner. En lang række indiske og sydøstasiatiske sprog blev for første gang sat på tryk i bibeloversættelser, ordbøger og klassiske hinduistiske tekster. I 1818 blev en avis trykt på bengalsk i Serampore som det første dagblad på et indisk sprog nogensinde, og angiveligt også det første dagblad på noget asiatisk sprog.

Den nok mest berømte dansker blandt Serampores bysbørn er ifølge Bente Wolff Nathaniel Wallich, der kom fra København til Serampore som kirurg i 1807. Da briterne i 1808 under Napoleonskrigene tog kontrol med byen, kom Wallich til den britiske imperiehovedstad Calcutta som krigsfange. Han blev dog løsladt og fik en glorværdig karriere i britisk Indien, først som grundlægger af et af verdens ældste kulturhistoriske museer, Indian Museum i Calcutta, og dernæst som leder af Calcuttas store botaniske have, hvor han samlede nogle af de største og vigtigste plantesamlinger fra Asien, som stadig bruges flittigt af forskere i dag.

Ukendte danske dokumenter
Serampore Initiativet drejer sig ikke kun om restaurering, men også om at identificere og udforske de historiske kilder fra den danske periode, som endnu befinder sig i Indien. Også på dette punkt har Nationalmuseet et godt lokalt samarbejde.

Det resulterede fornyligt i, at hidtil ukendte dokumenter fra danskertiden dukkede op. Historiker Simon Rastén fra Nationalmuseet var ved nytårstid på et distriktsarkiv i byen Chinsurah.
På arkivet var et gammelt skab, som så interessant ud, men nøglen var blevet væk i tidens løb.  Arkivarerne hjalp ham med at slå hængelåsen i stykker, og i skabet fandt de nogle støvede arkivbøger med navnet ”Danish Roll”. Det drejer sig sandsynligvis om den danske udmatrikulering af Serampore, og distriktets viceborgmester har nu lovet at få dem scannet, så museumsfolkene kan komme til at se, hvad dokumenterne præcis indeholder.

Serampore Initiativet er planlagt til og med 2017 og støttes, udover Realdania, af Kulturministeriets pulje til kulturminder i udlandet, samt af den private Foreningen til Bevaring af Kulturminder i Serampore, og Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. Foruden The Denmark Tavern har Nationalmuseets Serampore Initiativ planer om at restaurere endnu to indgangsporte, og muligvis også den danske kirkegård i byen.