Ornamenteret hjortetak giver indblik i jægerstenalderens åndelige verden

En ornamenteret stav af hjortetak er dukket op på 20-30 meters dybde i Roskilde Fjord. Nu er staven indleveret til Nationalmuseet, for den er nemlig danefæ.

Jægerstenaldermennesket har sat sine tydelige spor på en stav af hjortetak, som dykker Sune Jørgensen har fundet sammen med et større antal dyreknogler på næsten 30 meters dybde i Roskilde Fjord.

Takken har prydet en kronhjort, der levede for næsten 10.000 år siden, og den har imponeret arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet Peter Vang Petersen.

Han forklarer, at den ene ende af takken er tilspidset, der er boret et hul, overfladen er skrabet glat og så er den cirka 40 cm lange tak blevet udsmykket.

- Mønstringen kan have haft en magisk effekt, der skulle påkalde eller beskytte, siger Peter Vang Petersen.

Ud fra ornamentikken mener Peter Vang Petersen, at staven fra Roskilde Fjord sandsynligvis skal dateres til Maglemosekulturen. Det er den del af jægerstenalderen, som strækker sig fra ca. 9000-6400 f.Kr.

Maglemosefolket jagtede urokser og storvildt, hunden var deres eneste tamdyr og landskabet, som de levede i, så anderledes ud, end det vi kender i dag. På denne tid var Danmark landfast med Sverige, men i takt med at temperaturen steg, smeltede resterne af istidens iskapper, og havniveauet steg.

Det betyder, at datidens havniveau trængte ind over Øresundsområdet og ind i Roskilde fjord. Inden havstigningerne satte ind, har stedet, hvor fundet er gjort, sikkert været en sø.

Arkæolog Søren A. Sørensen, som formidlede fundet til Nationalmuseet kender Roskilde Fjord godt.

- Med en max dybde på 31 meter er området, hvor fundet er gjort, det dybeste sted i Roskilde Fjord i dag. Det er så sort og dybt, at der ikke er mange dykkere der bevæger sig helt derned”, siger han.

Hvad blev staven brugt til?
Stave, som den fra Roskilde, blev tidligere kaldt for spidsvåben, men i dag betegnes de som stave, da deres præcise funktion er uvis. Man har fundet lignende stave af træ i vådområder, hvor de stod lodret placeret ned i dyndet. I mange år blev sådanne fund tolket som rester af fiskegærder. Det har sandsynligvis været formålet nogle steder, men noget tyder på, at deres funktion også kunne have været af religiøs karakter.

- Når vi ser på indianske totempæle i dag er det store majestætiske pæle, men mindre kunne også gøre det. Det handler om, hvad man tror på, fortæller Peter Vang Petersen.

Totempæle markerer skellet mellem menneskenes og åndernes verden. Skafter og stave, som findes i vandet ved jægerstenalderbopladser, har muligvis stået som totempæle og markerede grænsen til undervandsverdenen.

- Hullet i staven kunne tilmed have været et åndehul, hvor ånderne skulle passere igennem og gøres uskadelige, fortsætter Peter Vang Petersen.

Staven vil nu blive erklæret for danefæ, og der venter Sune Jørgensen en godtgørelse for fundet.

Et helligt område
Undersøgelserne af de mange knogler, som blev fundet sammen med den fint dekorerede stav, tyder på, at de stammer fra skeletterne af fire kronhjorte. Der er ikke fundet snitspor, der kunne indikere, at knoglerne repræsenterer almindeligt måltidsaffald.

Peter Vang Petersen mener, at det kunne tyde på, at bunken af knogler og den ornamenterede stav er placeret på stedet i forbindelse med jægerstenaldermenneskets rituelle aktiviteter.