Sjælden mønt fortæller om blodigt år i Romerriget

Kejser Galba var en af tre romerske kejsere, der alle døde i år 68-69 e.Kr. på mere eller mindre naturlig vis... Nu er en Galba-denar dukket op i Ribe og er blevet erklæret for danefæ. 

År 68-69 e.Kr. er kendt som ”firekejseråret” i Romerrigets historie. Der var nemlig så stor udskiftning på posten som kejser, at hele fire forskellige var forbi tronen. Den første var Galba, og selvom han blot nåede at regere i et halvt års tid, før han blev vippet af pinden, fik han slået en række mønter. Sådan en er blevet fundet ved Skanet Bro i nærheden af Ribe, og efter en tur forbi Sydvestjyske Museer er mønten nu blevet erklæret for danefæ på Nationalmuseet.

Mønten er en denar, måler cirka 1,5 cm i diameter og er kun det tiende eksemplar, der er registreret i Danmark, og derfor et ganske sjældent fund, fortæller Helle Horsnæs, seniorforsker ved Middelalder, Renæssance og Numismatik på Nationalmuseet.

- På trods af kejser Galbas korte regeringsperiode ved vi, at han fik slået flere hundrede mønttyper. Dét vidner om, at Romerriget havde en stærk, statslig infrastruktur, men det fortæller også om romernes helt særlige sans for propaganda. Det var utroligt vigtigt at få sit portræt på en hel masse mønter og få dem ud i sit rige hurtigst muligt, så folk kunne se, at man var den nye kejser, siger Helle Horsnæs.

Fik man denaren i hånden dengang, svarede dens værdi cirka til en soldats dagsløn.
Mens mønter præget under Galba er relativt sjældne fund i Danmark, så hører de til en velkendt gruppe af romerske sølvmønter fra perioden mellem 64 og 196 e.Kr., der efterhånden er fundet på jernalderbopladser over det meste af landet – ofte pladser der skiller sig lidt ud fra de almindelige landbebyggelser. 

Forkærlighed for farseret giraf
I forhold til mange andre romerske kejsere, er Galba blevet efterladt med et temmelig kedeligt eftermæle, fortæller Helle Horsnæs:

- Galba var simpelthen embedsmand helt ind i sjælen. Han forsøgte at få rettet op på rigets skrantende økonomi, men han var ikke den store diplomat og opførte sig i manges øjne arrogant og lagde sig ud med alle de forkerte, siger hun.

Galba endte da også med at blive myrdet under en soldateropstand i Rom. Hans forgænger, kejser Nero, var mere farverig. Nero var en klassisk bindegal tyran, men så sig selv som en gud, og hans ”guddommelige” bedrifter var mange. Roms brand i år 64 e.Kr. fandt for eksempel sted under kejser Nero, men man gav de kristne skylden, hvilket førte til de første forfølgelser af dem.
Nero ryddede også ud i sin egen familie og slog både sin mor og kone ihjel. Noget tyder dog på, at Nero fortrød mordet på sidstnævnte, for historien lyder, at han efterfølgende fik en slave kastreret, som blev klædt ud som hans afdøde hustru.

Også Galbas tre efterfølgere har mere dramatiske historier. Først kom Otho, som kun nåede at have magten i fire måneder, før han mærkede jorden brænde under sig og begik selvmord. Bagefter kom Vitellius, der var kendt som en umættelig ædedolk med en forkærlighed for noget så eksotisk og dyrt som farseret giraf. Han nåede at pumpe statskassen for penge og mad i et halvt års tid, før modstanden mod ham kulminerede, og han blev fanget og tortureret til døde på Forum i Rom.
Til sidst tog Vespasian magten. Han grundlagde det flaviske dynasti og sad tungt på kejsertronen de næste ti år.

Forbindelser til den store verden
Efter en lille omvej forbi en tid i Romerriget med hofintriger og uro ud over det sædvanlige, skal vi tilbage til historiens start: En lille denar fundet ved Skanet Bro, cirka 10 km uden for Ribe. Mønten er nok endt der gennem almindelig, venskabelig handel - eller på grund af plyndringer og betaling for fred.

Fundstedets beliggenhed betyder også, at der var god mulighed for kontakt med omverdenen, om så den kontakt var fredelig eller ej, fortæller Morten Søvsø, som er leder af arkæologi på Sydvestjyske Museer:

- Mønten er fundet på en plads, som ligger ved en sejlbar å. Den gav en forbindelse ud i den store verden. Vi har masser af fund fra den lokalitet, men romerske mønter er sjældne. Fundene plejer snarere at være afgrødespor og stolpehuller fra ældre jernalder, siger Morten Søvsø og fortsætter:

- Så der har altså ikke ligget et stort høvdingesæde eller lignende, og på den måde minder pladsen meget om de andre, vi har i området. De ligger faktisk som perler på en snor i kanten af marsken, fortæller han.

En legendarisk detektorfører
Galba-mønten blev fundet af detektorfører Jens Christian Lau. Hans interesse for fortiden begyndte helt tilbage i 1970, hvor han fik et par stenøkser af sin far. Dét fik ham ud på markerne, først med øjnene som redskab og senere med en metaldetektor i hånden. Han er ude og gå cirka hver 10. dag, for det meste sammen med en kammerat fra Kolding, der deler hans interesse.

- Det er vildt interessant og så dejligt, at man kan gå med detektor og på den måde være med til at finde nye oplysninger om vores fortid, siger Jens Christian Lau.

Morten Søvsø fortæller, at Sydvestjyske Museer har et rigtig godt samarbejde med de lokale amatørarkæologer. Og ikke mindst Jens Christian Lau fortjener al den ros, han kan få, mener Morten Søvsø. Museet har arbejdet sammen med ham siden 1980.

- Jens Christian Lau er en legendarisk detektorfører. Han har fundet enormt meget, blandt andet Høgsbrogårdskatten med brudsølv, guld og mønter fra jernalderen. Han har en god intuition, går sine egne veje - og er simpelthen en rigtig amatørarkæolog.