Sjældent danefæ dukkede op i fjernsynet

To sjældne økser fra bronzealderen blev erklæret for danefæ, efter at den ene økse blev vist frem i tv-program. Nationalmuseet mener, at der ligger meget ukendt danefæ i danskernes kommodeskuffer.

Langt det meste danefæ bliver fundet i jorden med metaldetektor, men en gang i mellem dukker danefæ også op i fjernsynet. Det skete for nylig, da en kvinde fra Lolland deltog i programmet ”Mit kæreste eje” på TV2 Øst.

Et af kvindens kæreste ejer var en næsten 3000 år gammel økse af bronze fra yngre bronzealder. En medarbejder på Nationalmuseet så programmet, og Nationalmuseet fandt efterfølgende frem til kvinden, som havde yderligere en næsten identisk bronzeøkse liggende.

- Det er to såkaldte skaftlapøkser, som i bronzealderen blev importeret til Skandinavien fra Centraleuropa. Vi kender færre end 100 eksemplarer fra Danmark, så der er tale om en ret sjælden øksetype, siger museumsinspektør ved Nationalmuseet Peter Vang Petersen, som nu har erklæret økserne for danefæ og hentet dem til Nationalmuseet.

Økserne stammer fra Salling i Nordjylland, og det viser sig, at Nationalmuseet allerede kendte til den ene økses eksistens. I Nationalmuseets arkiv findes en optegnelse fra 1945, der fortæller, at en gårdejer ved navn Thomas Pedersen lå inde med en bronzeøkse fundet ved pløjning i Gåsemosen i den nordøstlige del af Salling.

- Det viser sig, at Thomas Pedersen er kvindens morfar, og vi kan derfor med sikkerhed sige, at det er den bronzeøkse, som museet fik et tip om i 1945, forklarer Peter Vang Petersen, der formoder, at den anden økse må være fundet i årene umiddelbart derefter.

De to økser en næsten identiske, og de vejer hver lidt over 400 gram. Derfor er det meget sandsynligt, at de for 3000 år siden blev nedlagt sammen i et depot eller et offerfund.

Danefæ i kommodeskuffen
Peter Vang Petersen har megen ros til både ejeren af øksen og til TV2 Østs antikvitetsekspert, Steffen Dinesen, som i programmet rådede kvinden til at få øksen vurderet som danefæ.

Det er ikke så usædvanligt, at Nationalmuseet støder på danefæ, som folk har liggende i kommodeskuffen.

- Skaftlapøkserne er et klassisk eksempel på det fænomen, vi kalder for ”skuffefæ”. Det er danefæ, som folk ofte i god tro og uvidenhed har liggende derhjemme, men som rettelig hører hjemme på et museum, siger Peter Vang Petersen og understreger, at det er meget sjældent, folk bevidst gemmer danefæ.

- Det er mit klare indtryk, at folk ikke ved, at det er danefæ, de har liggende. Det er ofte noget, de har arvet og har haft liggende i mange år, eller noget de finder i jorden, og meget ofte kræver det en arkæolog for at kunne slå fast, at det er danefæ, siger Peter Vang Petersen.

Han tror, at der ligger meget ukendt danefæ i folks hjem, og han opfordrer folk til at kontakte enten Nationalmuseet eller det lokale museum, hvis man har mistanke om, at man har danefæ liggende i kommodeskuffen, i vindueskarmen eller på amagerhylden.

For at noget er danefæ, skal det være mere end 100 år gammelt, og det er ikke kun genstande af ædelmetal eller bronze, som kommer i betragtning. Depoter af flintøkser og gamle jagtredskaber af knogle eller hjortetak fundet ved krigens tørvegravning kan også være danefæ.

Der venter den nu tidligere ejer af øksen en danefædusør.