Spiderdrenge og superpiger velkomne

Find din flotteste, sjoveste eller mærkeligste udklædning frem, og kom til dansende fastelavnsfest på Nationalmuseet søndag d. 2. marts. 

Fastelavn er boller med glasur og fint pyntede fastelavnsris, som pisker forældrene ud af fjerene. Fastelavn er ”slå katten af tønden” og raslen fra dør til dør - og så er fastelavn ikke mindst masser af glade, rødkindede børn, som i dagens anledning er forvandlet til alt fra superhelte til eksotiske dyr.

Fastelavn er nemlig fuld af traditioner, og dem kan du være med til at fejre og lære mere om, når Nationalmuseet inviterer til fastelavn søndag d. 2. marts. Og det bliver en forrygende fest, for museets fastelavnsfest er fastelavn med et twist – og med masser af musik og dans.

Festlighederne starter i Nationalmuseets forhal kl. 11.00, hvor narren vil fortælle om de gamle fastelavnstraditioner: riset, tønden, masken – og selvfølgelig fastelavnsbollerne. Så vil forhallen blive fyldt af trommerytmer og spillemandsmusik, når Global Kidz inviterer børn og voksne til at danse med på både afrikansk, brasiliansk og gammeldags dansk manér. Bagefter kan alle hvile benene og fnise, når Hr. Vinter og Fru Sommer driller hinanden og konkurrerer om, hvem der er stærkest. Og så skal der slås katten af tønden.

Kl. 12.00 går vi derfor i fastelavnsoptog ned til Dantes Plads, hvor flotte tønder pyntet af Billedskolen i Tvillingehallen hænger klar til at blive tævet ned. Der er også mulighed for at købe fastelavnsboller og varm kakao – og så er der selvfølgelig flotte præmier til både kattekongen og kattedronningen og en særlig præmie for den flotteste udklædning. Så find din bedste udklædning frem, og kom til en festlig fastelavn på Nationalmuseet.

Nationalmuseets fastelavnsfest finder sted søndag den 2. marts 2014 kl. 11.00 – 13.00 i museets forhal og på Dantes Plads. Gratis adgang. Husk varmt tøj til tøndeslagningen. 

Fakta: Fastelavn

• Fejringen af fastelavn går tilbage til middelalderen, hvor folk slog sig løs i dagene op til den katolske faste. 
• Ugen inden faste var nemlig ”den gale uge”, hvor folk (især de unge – lyder det bekendt?) festede, lavede ballade og spiste og drak, inden den 40 dage lange afholdsperiode, som ledte frem til påsken. 
• Fastelavnsfesten har også rødder som en frugtbarhedsfest, der i slutningen af vinteren byder foråret velkommen - på trods af kulde og mørke.