Stofmisbrugere får ordet i Fixelancen

Nu kan du opleve Danmarks første mobile fixerum indefra og høre stofmisbrugere fortælle, hvad Fixelancen har betydet for dem. Fixelancen kan ses på Nationalmuseet fra 16. april - 3. august. 

En sensommerdag i 2011 fandt en historisk begivenhed sted på Reventlowsgade på Vesterbro i København. Her åbnede Danmarks første mobile fixerum, Fixelancen, nemlig dørene for kvarterets stofmisbrugere. I den ombyggede tyske ambulance kunne de tage deres stoffer i hygiejniske omgivelser med rene kanyler under opsyn af frivillige læger og sygeplejersker – ikke på gaden, i trappeopgange eller legehuse med brugte kanyler beskidte af regnvand og spyt. 

16. april åbner Fixelancen igen dørene, men denne gang for alle og i lidt andre omgivelser – nemlig først i Nationalmuseets mondæne Palægård og fra 7. juli på forpladsen foran museet. Her udstiller Nationalmuseet Fixelancen, som museet har fået af Københavns Kommune. 

Fixelancen er nemlig et stykke danmarkshistorie på lige fod med Solvognen og øksen, der huggede hovedet af Struensee, mener Christian Sune Pedersen, som er forsknings- og samlingschef på Nyere Tid og Verdens Kulturer på Nationalmuseet: 

- Fixelancen er et stærkt symbol på den politiske diskussion om rusmidler, som har fundet sted i årevis: For hvordan forholder man sig som moderne velfærdssamfund til stofmisbrug? I det spørgsmål fik Fixelancen stor national betydning, siger Christian Sune Pedersen og tilføjer: 

- Og så er det vigtigt at huske på, at Nationalmuseet er hele Danmarks museum og derfor har pligt til at indsamle bredt fra alle danskeres liv – også stofmisbrugernes. 

Klassisk Foreningsdanmark
Initiativet til Fixelancen kom fra lokale på Vesterbro, som ønskede at skabe bedre vilkår for de stofmisbrugere, som kvarterets beboere mødte dagligt. Resultatet blev Foreningen Fixerum, der organiserede omkring 350 frivillige københavnere til at købe, istandsætte og drive den gamle tyske ambulance. 

- Fixelancen fortæller om en særlig side af Danmark. For Fixelancen var en idé, der voksede op fra lokalsamfundet, og er på den måde et klassisk eksempel på samspillet mellem Foreningsdanmark og staten, siger Christian Sune Pedersen. 

Da Foreningen Fixerum lod Fixelancen trille ned ad gaden 12. september 2011, var det ikke uden nervøsitet for, hvordan offentligheden ville reagere. Men Fixelancen blev ikke mødt med politi og omgående lukning, og den fik lov til at fortsætte sit arbejde. Året efter ændrede Folketinget lovgivningen, så det fra sommeren 2012 var lovligt for kommunerne at åbne fixerum. 

Brugernes stemmer
Da fixerum blev lovlige, havde Foreningen Fixerum opnået, hvad den ønskede, og nedlagde derfor sig selv. Omtrent samtidig overtog Københavns Kommune Fixelancen, som var i funktion, indtil den blev erstattet af en moderne model. I februar i år blev den så givet til Nationalmuseet, hvor den vil indgå i museets samlinger. 

Udover selve Fixelancen har Nationalmuseet også indsamlet genstande og beretninger med forbindelse til Foreningen Fixerum, Fixelancen og dens brugere. Blandt andet tegner Anders Morgenthalers hyldest til de frivillige, en tegning af en ridder til hest bevæbnet med sprøjte som ”Ridder af Fixelancen”, og en særlig lighter, der ikke bliver varm og derfor kan bruges til at klargøre sit stof med, uden at man brænder fingrene. 

Museet har også interviewet en række af de stofmisbrugere, som har benyttet Fixelancen, og de fortællinger kan man høre og se inde i selve Fixelancen, når den bliver udstillet fra 16. april, fortæller Christian Sune Pedersen: 

- Det har været vigtigt for os at formidle Fixelancen i samarbejde med dens brugere. Vi har ønsket at give ordet til stofmisbrugerne og ladet dem fortælle om deres oplevelser. Så vi har bedt om deres stemmer, men allermest om deres tillid, for det er meget personlige beretninger, vi har fået, og det er nok noget af det største, man kan bede et menneske om, siger Christian Sune Pedersen. 

Han understreger, at Nationalmuseet ikke tager stilling til, hvad der er rigtigt eller forkert i rusmiddeldebatten, men derimod ønsker at dokumentere den debat og det stykke danmarkshistorie, som Fixelancen repræsenterer. 

Fra shamanisme til Christiania
Fixelancen er ét eksempel på de mange samtidsgenstande, som Nationalmuseet indsamler – senest er blandt andet T-shirts og armbind fra lærerlockouten i 2013 blevet føjet til samlingen. Fixelancen er også blot én ud af en række genstande i museets samlinger, som fortæller om menneskets brug af rusmidler. Den mest kendte er nok hashboden fra Christiania, som kan ses i den permanente udstilling ”Danmarkshistorier 1660 - 2000”. Men da rusmidler langt fra kun er et dansk nutidsfænomen, spreder museets samling af rusmiddelrelaterede genstande sig over tid og sted. 

- Hvis vi ser på rusmidler i et bredt kulturhistorisk perspektiv, så har mange kulturer rundt omkring i hele verden brugt euforiserende stoffer til at kontakte det guddommelige med, for eksempel i shamanismen. Derfor har vi i de Etnografiske Samlinger en hel del genstande, som har tilknytning til stoffernes historie, for eksempel piber. På den måde trækker Fixelancen faktisk tråde til emner så forskellige som velfærd, frivillighed og den globale rusmiddelhistorie gennem flere tusind år. 

Fixelancen kan ses af offentligheden først i Palægården og fra 7. juli på forpladsen på Nationalmuseet fra 16. april til og med 3. august 2014. 

Til pressen:
Den officielle åbning af udstillingen af Fixelancen finder sted tirsdag 15. april kl. 14.00 – 15-30 i Palægården på Nationalmuseet. Pressen er velkommen. Først vil forsknings- og samlingschef Christian Sune Pedersen byde velkommen, og komiker Frank Hvam, som var med i Foreningen Fixerum fra begyndelsen, vil til slut erklære udstillingen for åben.