Pressemeddelelse -

Fejrer to år – PAS Card bliver til neXus

To år efter fusionen af de to virksomheder skifter PAS Card nu navn til neXus. Virksomhederne har i mellemtiden udviklet en række unikke tilbud, som kombinerer fysisk og digital adgang. De sidste måneder har de også delt fælles lokaler i koncernens nye hovedkontor i Stockholm.

– neXus’ ekspertise inden for digital adgang sammen med PAS Cards ekspertise inden for fysisk adgang har dannet grundlag for et unikt tilbud på markedet, og sammenlægningen har indfriet alle vores forventninger. Eftersom vi nu arbejder tæt sammen, sidder i fælles lokaler og møder kunderne sammen, er det kun naturligt, at vi har samme navn, siger Peter Gille, koncernchef for neXus.

Ud over at det bliver mere ensartet, indebærer navneændringen ingen praktiske ændringer for PAS Cards nuværende kunder. Kunderne vil også fremover kunne vælge blandt alle de produkter og serviceydelser, som de har vænnet sig til at finde i virksomhedens sortiment.

– De, der har været kunder hos PAS Card, har været meget positive omkring det, at vi er blevet en del af neXus, og mange har også valgt at udnytte vores nye integrerede tilbud, siger Freddie Parrman, adm. dir. hos neXus Nordic.

Næste skridt på rejsen

Med integrerede tilbud, nye lokaler og fælles navn fortsætter neXus sin rejse mod at blive verdensledende inden for fysisk og digital adgang. Og succeserne er fulgt i kølvandet på fusionen, både når det gælder nye integrerede løsninger og vundne ordrer.

– Succesen er et bevis på, at vi udvikler noget, som er unikt og gør, at vi kan styrke vores tilstedeværelse i Sverige og på andre markeder, siger Peter Gille.

Yderligere information om neXus’ integrerede tilbud kan du finde her:

http://goo.gl/CB5WAq

For yderligere information bedes du kontakte:

Freddie Parrman, adm. Dir, neXus Nordic

Tel +46 (0) 8-685 45 65

Petra Almering, Head of Marketing Nordic

Tel: +46 (0)8 685 45 61


Emner

  • Computere, IT-teknologi, software

Kategorier

  • access management
  • identity management
  • nexus
  • security

neXus

neXus er en førende international leverandør af sikkerhedsløsninger og serviceydelser for identitets- og adgangsadministration (Identity and Access Management, IAM) Softwarefirmaet tilbyder både standardiserede og skræddersyede løsninger inden for fire hovedområder: Common Access Card, Bring-Your-Own-Device, Public Key Infrastructure samt Identity Federation. Virksomhedens løsninger sikrer, at de rette personer får adgang til den rette information på det rette tidspunkt, uanset hvor de befinder sig. Med omfattende ekspertise og erfaring kan neXus’ team hjælpe både private og offentlige organisationer med at opfylde og overgå deres egne forventninger. Med et omfattende totalsortiment og et fremragende partnernetværk er neXus den ideelle one-stop IAM-leverandør.