Pressemeddelelse -

NGK Spark Plug Europe: Endnu et originalt NHTC-gløderør fås nu på eftermarkedet

Ratingen, d. 11.2.2015 – Verdens førende producent af tændrør, NGK Spark Plug, har udviklet et ny keramisk højtemperatur-gløderør (NHTC) til forhandlere og værksteder som eksklusivt originaludstyr (OE) til Mercedes-Benz' sekscylindrede OM642-motor. Det har et fuldkeramisk varmeelement, der sikrer perfekt koldstart og ren forbrænding.

I 2007 leverede NGK Spark Plug Europe for første gang NHTC-gløderør til Mercedes-Benz. I 2010 var de blevet luksusmærkets eksklusive original-gløderør til personbiler, der kører på diesel. I 2012 blev de så de eksklusive original-gløderør til alle dieselmodellerne samt alle fire- og sekscylindrede motorer, der vil blive lanceret i 2018.

Med NHTC-gløderøret CZ159 har NGK nu udviklet endnu et gløderør i virksomhedens OE-division i samarbejde med Mercedes-Benz, som skal lanceres i handlen og til værksteder. Dets er fuldkeramiske varmeelement når op på driftstemperaturen på ca. 1.000 °C på under 2 sekunder og sikrer en konstant efter-glødetemperatur på ca. 1.350 °C. Takket være disse egenskaber minimerer det emissionen af miljøskadelige stoffer og partikler og er dermed en væsentlig del af teknologien i den sekscylindrede EURO 5-motor OM642.

CZ159 (NGK art.-nr. 95398, Mercedes art.-nr. 6421590101) har D-Power-kortnummer 84 og monteres som originaludstyr i 3.0-liter modellerne C 350 CDI, CLS 350 CDI, E 350 CDI coupé/cabriolet og GLK 350 CDI (alle 195 kW) samt i GL 350 CDI Bluetec, ML 350 CDI og S 350 CDI (alle 190 kW) – bare for at nævne et par stykker. Alle applikationer og motorkoder fremgår af NGK's serviceinformation, du kan få udleveret hos vores forhandlere.

Related links

Emner

  • Transport

Kategorier

  • mercedes
  • mercedes-benz
  • mb
  • diesel
  • gløderør
  • tændrør
  • ngk
  • hella
  • ftz
  • cac

Om NGK: NGK er verdens førende producent af tændrør, gløderør og lambdasonder. Virksomheden har fabrikker og salgsafdelinger i hele verden. NGK har i alt 12.000 medarbejdere og en årlig omsætning på omkring 2,7 mia. EUR. NGK er repræsenteret på samtlige kontinenter og har 32 koncernselskaber, 12 fabrikker og 4 tekniske centre.