Pressemeddelelse -

NGK Spark Plug Europe er fortsat eneleverandør af tændrør til de kraftige KTM-motorer

Ratingen, d. 25.2.2015 – I 2015 er NGK Spark Plug Europe stadig eneleverandør af tændrør til de højtydende motorer fra den traditionelle østrigske motorcykelproducent KTM. NGK leverer blandt andet originale tændrør til motorerne med dobbelttænding i Duke 690- og 1290 Super Duke R-modellerne samt til langdistance-modellerne 1050 Adventure og 1290 Super Adventure.

KTM bruger dobbelttænding for at forbedre tændingskvaliteten og effektiviteten af deres firetaktsmotorer. Fra 2012-modellerne har Duke 690-modellens etcylindrede motor haft NGK's LKAR8BI-9 som centralt tændrør og LMAR7A-9 monteret i siden. Med den lille 0,6 mm iridium-spids på den midterste elektrode sikrer det første tændrør den optimale blanding af tilgængelighed og forbrænding samt lang levetid, da det kostbare metal beskytter elektroderne mod slitage og korrosion. LMAR7A-9 er dog en almindelig type tændrør på nikkelbasis. Som noget helt særligt har det et langt gevind, der er 26,5 mm langt og kun 10 mm bredt. Det slanke design er nødvendigt for, at begge tændrør kan sættes i én cylinder.

Den samme vinderkombination anvendes også i 1290 Super Duke R: Den kraftigste tocylindrede motor til en motorcykel, som kom på markedet sidste år, er udstyret med et originalt iridium-tændrør fra NGK –LKAR9BI-9. Det er identisk med centertændrøret i Duke 690, men har et andet temperaturområde . Lige som i Duke 690 understøtter det sidemonterede nikkeltændrør LMAR7A-9 hovedtændrøret.

Desuden leverer NGK tændrør til KTM's nye 2015-modeller. Lige som Duke-modellerne har de nye langdistancemodeller fra KTM, 1050 Adventure og 1290 Super Adventure, også dobbelttænding. Men disse motorcykler er udstyret med to iridiumtændrør monteret i hver sin cylinder. LKAR9BI-10 sidder centralt, LMAR7DI-10 i siden. De har begge et langt tyndt gevind og en større elektrodeafstand for at forbedre forbrændingen yderligere. Desuden har jordelektroden i LMAR7DI-10 et "konisk tilspidset design", dvs. at jordelektroden er kortere og har koniske kanter.

Related links

Emner

  • Transport

Kategorier

  • hella
  • ftz
  • tændrør
  • ktm
  • maxmc

Om NGK: NGK er verdens førende producent af tændrør, gløderør og lambdasonder. Virksomheden har fabrikker og salgsafdelinger i hele verden. NGK har i alt 12.000 medarbejdere og en årlig omsætning på omkring 2,7 mia. EUR. NGK er repræsenteret på samtlige kontinenter og har 32 koncernselskaber, 12 fabrikker og 4 tekniske centre.