Pressemeddelelse -

Samarbejde mellem Scuderia Ferrari og NGK Spark Plug i endnu en sæson

Ratingen, April 2016 – For 21.gang står det traditionsrige Formel 1-team Scuderia Ferrari og NGK Spark Plug, verdens førende producent af tændrør, sammen mod konkurrenterne i den nye Formel 1-sæson. Det fornyede samarbejde blev officielt offentligtgjort, da Scuderia Ferrari præsenterede sin bil i Maranello i februar.

NGK Spark Plug og racerløb – især Formel 1 – hører sammen som ild og svovl. Tændings- og sensorspecialisten har leveret gnisten til over 300 sejre, og når man lægger de vundne mesterskaber for konstruktører og kørere sammen, har NGK ydet sit bidrag til 32 titler alene i Formel 1. Mange af disse succeshistorier er resultatet af godt samarbejde i over to årtier: NGK Spark Plug og Scuderia Ferrari indgik for første gang samarbejde i 1996. I de følgende år vandt de sammen 6 VM-titler for Formel 1-kørere og 8 VM-titler for konstruktører.

I 2016/2017-sæsonen står Scuderia Ferrari og NGK Spark Plug igen side om side ved startlinjen. NGK er eneleverandør af tændrør til Scuderia Ferraris nye SF16-H-model, som netop er blevet præsenteret. For at fejre det mangeårige samarbejde mellem de to virksomheder vises NGK's logo også tydeligt på bilen.

Scuderia Ferrari og NGK Spark Plug har også meddelt, at den nuværende kontrakt er blevet forlænget til 2020. Teamet fra Maranello skal derfor også bruge de avancerede tændrør fra NGK i de kommende sæsoner i resten af dette årti. Det er der en simpel årsag til: NGK kan med sin store knowhow og ekspertviden specialfremstille tændrør, så de opfylder de strenge krav til tændrør til de racerbiler, der bærer mærket for ultimativ ydelse og avanceret teknik: "il Cavallino Rampante".

"Vi er stolte af de mange års samarbejde og de mange succeser, vi sammen har opnået", fortæller Damien Germès, Senior Vice President hos NGK Spark Plug Europe. "Vi har igen arbejdet tæt sammen med teknikerne fra Maranello for at udvikle tændrør, der sikrer maksimal performance og driftssikkerhed i verdens mest krævende racerløb. Vi ser frem til at se Sebastian Vettel og Kimi Räikkönen på banen igen!"

Related links

Emner

  • Transport

Kategorier

  • ferrari
  • ftz
  • hella
  • maxmc
  • ngk
  • tændrør
  • au2parts
  • automester
  • f1

Om NGK: NGK er verdens førende producent af tændrør, gløderør og lambdasonder. Virksomheden har fabrikker og salgsafdelinger i hele verden. NGK har i alt 13.000 medarbejdere og en årlig omsætning på omkring 2,7 mia. EUR. NGK er repræsenteret på samtlige kontinenter og har 43 koncernselskaber, 24 fabrikker og 5 tekniske centre.

Kontakt

Mikael Lyckberg

Pressekontakt Area Manager Nordic & Baltic States +46 18 50 66 20