Pressemeddelelse -

Naturudflugter med Malerisamlingen

Naturen omkring Nivaagaards Malerisamling er storslået. Med et unikt fuglereservat ved Nivå Bugt Strandenge er der et rigt fugleliv at opleve, og de grønne områder omkring Malerisamlingen byder på et spændende kammer af spiselige planter og blomster.

Malerisamlingen inviterer alle naturinteresserede med på udflugt, når museet arrangerer to skønne naturoplevelser: En sanketur gennem parken og ned til Nivå strand, hvor deltagerne ser og smager på frugter, blomster og frø. Sankeguide Julie Swane fra Byhøst leder turen tirsdag den 21. august kl. 17, og giver tips til at hvordan høsten kan bruges i dit køkken. Medbring saks og en lille kurv.
Torsdag den 23. august kl. 11.15-13.15 inviteres interesserede på en fugletur til Strandengenes fugletårn gennem Nivaagaards Park. Turen afholdes i samarbejde Fugleværnsfonden, hvor naturvejleder Jørn Larsen fortæller om fuglenes fantastiske rejser, og svarer på spørgsmål. Afgang og afslutning ved museet. Begrænsede antal pladser. Billetter forkøbes via billetto.dk/nivaagaards-malerisamling. Pris for sanketuren er 100 kr. og for fugleturen 60 kr. Der er halv pris for årskortholdere. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kontakt

Kirsten Baltzer Kahr

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig +45 93 88 01 81

Relateret materiale