Pressemeddelelse -

Ætsende samfundssatire på Nørrebro Teatrer: LIVSENS ONDSKAB

Ætsende samfundssatire på Nørrebro Teater
LIVSENS ONDSKAB
18. februar - 12. april 2017

Fra den 18. februar 2017 kan du møde Thummelumsen, Knagsted, Mor Karen og alle de andre groteske personager fra Gustavs Wieds LIVSENS ONDSKAB. Det sker, når den urkomiske og satiriske fortælling lander i et nyt århundrede på Nørrebro Teater. Christoffer Berdal instruerer, Palle Steen Christensen skaber scenografien, og teaterdirektør Mette Wolf har selv været ved tasterne og dramatiseret frit efter den evigt aktuelle romanklassiker. I spidsen for det store cast på ni medvirkende står stærke navne som Ole Lemmeke, Ditte Gråbøl, Peter Zandersen, Tom Jensen og det nye stortalent Marie Knudsen Fogh.

ET BEDRE LIV?
Emanuel Thomsen, også kendt som Thummelumsen, er en vaskeægte nærigrøv og besat af ønsket om et bedre liv. Han spinker og sparer, serverer for byens selvfede spidser i Ædedolkenes Klub og drømmer om at vinde i lotto. Hans største ønske er at købe den fædrene gård tilbage, men da den store gevinst endelig er i hus, bliver intet alligevel, som han havde håbet og troet.

Rundt om Thummelumsen står Mor Karen, onkel Jakob samt kusine Wulfdine, der er udset til at blive Thummelumsens hustru. I det lille samfund møder vi desuden en lang række andre farverige figurer såsom den kyniske tolder Knagsted og hans uadskillelige ven og idealist overlærer Clausen, den gamle konsul Mørch, ædedolke og sladdertanter samt verdens ældste hane ved navn Mortensen og den opfarende kat Knors.

BIDENDE SATIRE
LIVSENS ONDSKAB er en bidende satire om et lille samfund, hvor alle har så travlt med sig selv, at de snubler over hinanden. En hylende morsom og vanvittig fortælling om, hvad der sker, når fællesskabet bruges til at tryne dem, der er udenfor og gerne vil ind.

Teaterdirektør Mette Wolf, der har dramatiseret Gustav Wieds roman, udtaler: ”LIVSENS ONDSKAB er komedie, når det er allerbedst. For under den tilsyneladende hyggelige og harmløse overflade, ulmer en kogende opsang til selvtilstrækkelige og selvfede fællesskaber. Gustav Wied spiddede sin samtid med sine udødelige karakterer. Jeg håber, at vi med vores version kan give nyt liv til Thummelumsen, Knagsted, Mor Karen og alle de andre og give vores publikum en forrygende og latter-krampende oplevelse”.

9 SKUESPILLERE TIL 28 ROLLER
Romanens mere end 100 personer er på Nørrebro Teater skåret ind til benet med 28 karakterer, der spilles af: Ole Lemmeke, Ditte Gråbøl, Peter Zandersen, Tom Jensen, Laura Kvist Poulsen, Peder Holm Johansen, Jeanette Lindbæk Birk, Johanne Dal-Lewkovitch og Marie Knudsen Fogh. En af dansk teaters mest anerkendte instruktører Christoffer Berdal sætter i scene, og den Reumertvindende scenograf Palle Steen Christensen skaber de visuelle rammer.

Læs mere på www.nbt.dk, hvor pressefoto kan downloades under SÆRLIGT FOR PRESSEN.

For yderligere information, interviewaftaler m.v. kontakt venligst kommunikationschef Stine Bille Olander på 29 91 92 28 / stine@nbt.dk

Med venlig hilsen
Nørrebro Teater

FAKTA OM LIVSENS ONDSKAB
MEDVIRKENDEOle Lemmeke, Ditte Gråbøl, Peter Zandersen, Laura Kvist Poulsen, Peder Holm Johansen, Jeanette Lindbæk Birk, Marie Knudsen Fogh, Johanne Dal-Lewkovitch og Tom Jensen

ROMAN Gustav Wied
MANUSKRIPT Mette Wolf frit efter Gustav Wied
INSTRUKTION Christoffer Berdal
SCENOGRAFI Palle Steen Christensen

SPILLEPERIODE 18. februar – 12. april 2017. Tir-fre kl. 20.00, lør-søn kl. 15.00
STED Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København N
BILLETTER 100-435 kr. via www.teaterbilletter.dk / 70 272 272 / www.nbt.dk
LÆS MEREwww.nbt.dk
PRESSEKONTAKT Stine Bille Olander / stine@nbt.dk / 29 91 92 28

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • komedie
  • nørrebro teater
  • peter zandersen
  • ole lemmeke
  • tom jensen
  • ditte gråbøl
  • johanne dal-lewkovitch
  • laura kvist poulsen
  • peder holm johansen
  • marie knudsen fogh
  • jeanette lindbæk birk
  • christoffer berdal
  • morskab med mening
  • palle steen christensen
  • mette wolf
  • gustav wied
  • livsens ondskab
  • teater
  • drama
  • urpremiere
  • dramatisering
  • dramatik
  • scene
  • scenekunst
  • kunst

Nørrebro Teater er Danmarks største komedieteater med plads til 620 publikummer hver aften. Det ligger i Ravnsborggade på Nørrebro, hvor det har ligget siden åbningen den 26. december 1886. Dengang var Nørrebro en helt ny bydel, der mest bestod af mose og marker. I dag er området som en sydende og kulørt heksekedel – den perfekte beliggenhed for et moderne teater, der præsenterer begavet morskab for alle til alle tider. Nørrebro Teaters repertoire består af underholdende og meningsfulde teater- og musikforestillinger, der forholder sig til nutiden og ikke er bange for at lade humoren stå på skuldrene af alvoren. Siden 2015 har Mette Wolf siddet på teatrets direktørpost.

Rialto:Teatret er Nørrebro Teaters anneksscene på Frederiksberg. Stedet blev oprindeligt bygget som en biograf, men i mere end 30 år har lokalerne overfor Frederiksberg Rådhus huset en af byens mest fleksible intimscener. Her er plads til op til 200 publikummer og kunstnerisk frirum til at afprøve nye formater.

Kontakt

Stine Bille Olander

Pressekontakt Kommunikationschef 29919228