Anbefalinger til, hvilket støtte unge har behov for

Mange unge i Norden slås med psykiske lidelser, og en del risikerer langvarig isolation. Nordens velfærdscenter afslutter et flerårigt projekt omkring unge, der mistrives, med fire konkrete anbefalinger til de nordiske politikere. Anbefalingerne angiver, hvad samfundet bør investere i for at forbedre velfærden blandt Nordens unge.

Det stigende psykiske problem blandt unge udgør en af de største sundhedsmæssige udfordringer i vores nordiske samfund. I et projekt, der hedder Unge i Norden, har Nordens velfærdscenter, som er en institution under det Nordiske Ministerråd, haft fokus på unge med psykiske lidelser.

I samtlige nordiske lande er der behov for generelle ungdomspolitiske investeringer inden for alle sektorer i samfundet. Projektet lægger vægt på behovet for en særskilt indsats i forhold til individer og grupper, som risikerer langvarig isolation eller at blive ramt af psykiske lidelser. Vi har aldrig haft så veluddannede og kompetente unge i Norden som i dag. Dette samtidig med at flere og flere unge opgiver, at de lider af psykiske lidelser. Der findes også alt for mange unge, som på grund af forskellige faktorer risikerer at havne i sårbare situationer.

-I arbejdet med denne heterogene gruppe er det vigtigt, at vi både har fleksibilitet og kompetence at byde ind med i velfærdssektoren. Derved vil vi hurtigt kunne afgøre, hvem der har behov for støtte, og hvordan denne støtte bør se ud, siger Lidija Kolouh-Söderlund, ansvarlig projektleder på Nordens velfærdscenter, og fortsætter:

-Nogle unge har brug for en omfattende indsats og en langsigtet opfølgning, mens andre måske blot har brug for at få adgang til det rette netværk eller en anden form for kortere indsats.

De fire anbefalinger, som Nordens velfærdscenter giver i forhold til unge og deres behov for støtte, er:

At skabe bedre forudsætninger på tværs af samarbejdet
I dag der meget, der lander mellem stolene, når samfundet og organisationerne skal samarbejde. En løsning er at give myndighederne fælles opgaver.

Skabe forudsætninger for virksomheder, der kan bidrage tidligt og med lettilgængelige tilbud
Støtten bør have fokus på individets behov. Der er behov for ungdomsvenlige støttevirksomheder til unge, som har det dårligt, men som ikke er tilstrækkeligt syge til at blive behandlet i sundhedsvæsenet.

Stærk og tilkoblet første linje-virksomhed Flere virksomheder, for eksempel skoler og de sociale myndigheder, har brug for en første linje-funktion. I førstelinjeopgaven indgår det at identificere de forskellige former for problematikker, udføre enklere udredninger og give støtte ved lettere former for tilstande og forhold.

Investere i sundhedsfremmende foranstaltninger i folkeskolen og gymnasiet
Afsluttet skolegang er den afgjort stærkeste beskyttelsesfaktor for alle unge - derfor skal de alternative uddannelsesalternativer sikres på alle niveauer. Hver folkeskole og hvert gymnasium bør også kunne have åbne og udvidede skolesundhedstilbud.

Hele Unge i Norden-projektet afsluttes med en stor konference i Oslo d. 20. januar. Projektresultatet, som vil blive præsenteret ved denne lejlighed, blev fremlagt i efteråret 2016 på seminarer og konferencer i de øvrige nordiske lande.

Spørgsmål: Lidija Kolouh-Söderlund 076-000 2542, lidija.k-soderlund@nordicwelfare.org