Hvordan påvirker andre menneskers alkoholindtag dig?

Der er større sandsynlighed for, at unge mennesker, kvinder, enlige og mennesker, der bor i byområderne i de nordiske lande, oplever de skadelige følgevirkninger andres alkoholindtag forvolder. Det er nogle af de resultater, der blev afdækket af forskningsnetværket H20 Nordic, der blev grundlagt af Nordens Velfærdscenter (NVC) i 2013. I den nye publikation “The ripple effect of alcohol – Consequences beyond the drinker” giver vi en oversigt over forskningsnetværkets vigtigste resultater og kommer med nogle perspektiver på, hvordan alkoholindtag påvirker os som individer og samfund.

Netværket har anvendt nationale demografiske studier om alkoholvaner og oplevede følgevirkninger af alkolholindtag hos mennesker, som respondenterne både kendt og ikke kendte. Alle de nordiske lande og Skotland var omfattet af studierne.

Følgevirkning af menneskers alkoholindtag

Sammenligningen, der undersøgte de negative konsekvenser af alkoholindtag hos mennesker, der var kendt af respondenterne, som familiemedlemmer, venner, ekskoner/eksmænd eller kolleger, afdækkede, at en fjerdedel af alle respondenter havde oplevet skadelige følgevirkninger af andres alkoholindtag.

- De finske og islandske respondenter rapporterede hyppigst skadelige følgevirkninger, mens skadelige følgevirkninger blev rapporteret mindst hyppigt af skotterne, siger projektleder Nina Karlsson.

Respondenterne blev også bedt om at vurdere omfanget af de skadelige følgevirkninger, de havde oplevet.

- De skotske respondenter rapporterede de mest alvorlige følgevirkninger, mens finnerne og dansker vurderede følgevirkninger som mindre alvorlige. Sådanne resultater rejser spørgsmålet om tolerance, og hvordan det påvirker menneskers oplevelser med at være blevet skadet af en eller andens alkoholindtag, siger Karlsson.

Skadelige følgevirkninger af fremmedes drikkeri

Forskerne, der undersøgte skadelige følgevirkninger af fremmedes drikkeri, sammenlignede fem forskellige skadelige følgevirkninger: fysiske skadevirkninger, tøj eller andre ejendele, der blev ødelagt, oplevelse med verbale kraftudtryk, frygt for fulde mennesker på offentlige steder og at blive holdt vågen om natten. Af de registrerede skadelige følgevirkninger blev det at blive holdt vågen om natten på grund af andres alkoholindtag hyppigst rapporteret, med rapporter, der varierede mellem 15 og 33 %. Oplevelser af fysiske følgevirkninger blev mindst hyppigt rapporteret i alle lande, med rapporter, der varierede mellem 2 og 6 %.

- Hvad angår skadelige følgevirkninger kan det fortolkes som modpoler at blive holdt vågen om natten og opleve fysiske følgeskader fra et beruset menneske. Fysisk skade er en alvorlig følgevirkning, og kan forventes at blive rapporteret betydeligt sjældnere end mere generelle former for gener på grund af andres alkoholindtag. Der synes dog at være betydelig variation mellem, hvor ofte begge former for skadelige følgevirkninger blev rapporteret i forskellige lande. Det rejser, endnu engang, spørgsmålet om, hvilken rolle følsomheden over for skadelige følgevirkninger og tolerance over for samme i forskellige drikkekulturer, og hvordan disse faktorer påvirker rapporteringerne om oplevede, skadelige følgevirkninger af andres alkoholindtag, understreger Karlsson.

Publikationen omfatter også foreløbige resultater af et kvalitativt studie, der ser nærmere på, hvordan tolerance påvirker oplevelsen af skadelige følgevirkninger af andres alkoholindtag. Et af de vigtigste spørgsmål i studiet er, hvornår og hvorfor det er eller ikke er problematiske at drikke i forskellige sociale sammenhænge. Publikationen behandler også målingen af skadelige følgevirkninger rent økonomisk, og sammenfatter internationale perspektiver på alkohols skadelige følgevirkninger for andre.

Publikationen kan rekvireres i trykt format eller kan downloades gratis:

The ripple effect of alcohol – Consequences beyond the drinker

Yderligere oplysninger:Projektleder Nina Karlsson, tlf.: +358 (0) 45 872 0270
E-mail: nina.karlsson(@)nordicwelfare.org