Pressemeddelelse -

Vanskeligt at koordinere indsatsen omkring børnefattigdom i Norden

Trods flere års opmærksomhed og debat er indsatsen for at bekæmpe børnefattigdom i Danmark ringe.I Norge er situationen det modsatte.Det er det eneste land i Norden, som har lavet helhedsorienterede foranstaltninger for at bekæmpe børnefattigdom. Det er budskabet i Nordens Välfärdscenters nye rapport Indsatsen mod børnefattigdom.

Ewa Persson Göransson, direktør på Nordens Välfärdscenter, er meget kritisk med hensyn til manglen på helhedssyn:

- Det er mærkeligt, at vi i Norden ikke tager bedre fat på problemet.Det har været aktuelt i hvert fald siden århundredskiftet, og vi burde være kommet lidt længere.

Forfatterne af rapporten fremhæver en foranstaltning i Danmark, der startede i 1023, hvor kommunerne kan ansøge om penge til en helhedsorienteret indsats til gavn for udsatte familier. For at få dette bidrag skal kommunen udarbejde en plan for hele familien og sørge for, at indsatsen fra de forskellige instanser koordineres.

Af alle de nordiske lande er det kun Norge, som i større omfang yder en helhedsindsats.Rapporten beskriver fire foranstaltninger, som alle sammen findes i Norge.

For at kunne tale om en helhedsindsats kræves det, at foranstaltningerne omfatter alle medlemmerne af en fattig familie, hvor de forskellige myndigheder koordinerer deres indsats.

Rapporten fra Nordens Välfärdscenter er skrevet af de norske forskere Tone Fløtten, leder på Forskningsstiftelsen Fafo, og Anne Skevik Grødem, forskningsleder på Institutt for samfunnsforskning.Bag arbejdet med rapporten ligger et bredt nordisk samarbejde, og det er NORDBUK, Nordisk Børne- og Ungdomskomité, som har været opdragsgiver.

Hvis du ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Anna Gärdegård, projektleder på Nordens Välfärdscenter, anna.gardegard@nordicwelfare.org, 070-265 56 52.

Her finder du rapporten Indsatsen mod børnefattigdom.

Her findes flere oplysninger om projektet Børnefattigdom.

Emner

  • Politik

Kategorier

  • barnfattigdom
  • socialpolitik
  • välfärd
  • nordiskt samarbete

Nordens Velfærdscenter, NVC, er en institution under Nordisk Ministerråd

Kontakt

Judit Hadnagy

Pressekontakt Kommunikationschef/Head of Communication +46 (0)70 605 5681