Pressemeddelelse -

Ny ”grøn” maskine i Danmark: Nordjysk Lift har fokus på den grønne omstilling og udvider maskinparken med mere zero emission materiel

I Danmark står bygge- og anlægsbranchen for ca. 30 % af den samlede CO2-udledning. Branchen står altså overfor enorme forandringer, hvis Danmarks mål om reducering af klimagasudledning med 70 % skal nås i år 2030. Derfor skal der fart på den grønne omstilling indenfor byggeriet, mener materiel-udlejningsvirksomheden, Nordjysk Lift. De udvider nu deres maskinpark med endnu mere CO2-neutralt materiel, hvilket der på nuværende tidspunkt er det eneste af sin slags i Danmark.

Den danske klimalov har til formål at nedbringe klimagasudledningen med 70% frem mod år 2030. Byggeri- og anlægsbranchen udleder årligt 50 mio. tons CO2, hvilket udgør ca. 30 % af den samlede CO2-udledning. Byggeriet står altså overfor store forandringer i fremtiden, og allerede i de seneste år er efterspørgslen på grønt byggeri og dermed bl.a. grønt materiel steget. Vejen er altså banet for de miljøvenlige, CO2 neutrale maskiner eller zero emission – som de også kaldes.

Men for at bygge- og anlægsbranchen skal blive grønnere, så skal de have nem adgang til grønnere valg, mener Nordjysk Lift. De ønsker at hjælpe byggeriet med den grønne omstilling og har derfor et stort fokus på miljøet og miljøkravene. Derfor glæder Nordjysk Lift sig også meget over, at de nu kan gøre det endnu lettere for deres kunder at leve op til miljøkravene.

”Vi ved, at der bliver udledt en del C02 i byggeribranchen, hvilket vi naturligvis gerne vil hjælpe med at få mindsket. Derfor har vi også udvidet vores udvalg af zero emission materiel med 7 mini-dumpere TC50-e fra mærket Messersi, der er batteridrevne”, udtaler Jacob Bo Sørensen, direktør i Nordjysk Lift.

Udover at zero emisson maskinerne ingen CO2 udleder og dermed er miljøvenlige har de også en lang række andre fordele. Zero emission maskinerne eksponerer heller ikke håndværkerne for sundhedsskadeligt partikeludslip og er derudover støjsvage, hvilket også har en påvirkning på arbejdsmiljøet. Yderligere kan der arbejdes på alle tider af døgnet uden at genere naboer og derved effektivisere arbejdet, overholde tidsplanen og spare penge. Derfor er disse zero emission maskiner også især gode til byer og indendørs arbejde.

”Vi er stolte over at være de første i Danmark, der kan tilbyde vores kunder denne nye miljøvenlig mini-dumper. Vi har fokus på det grønne materiel og har da også flere maskiner på el-motor i kikkerten, som vil være at finde i vores maskinpark i fremtiden”, siger Jacob Bo Sørensen.

Grønt samarbejde med Bonderøven fra TV

Udover at hjælpe byggeribranchen med en grønnere omstilling samarbejder Nordjysk Lift med Hjørring Kommune og Bonderøven, Frank Erichsen, om at gøre Hjørring Kommune til en naturkommune. Her skal den vilde natur genskabes i bl.a. rundkørsler og grøfter for dermed at skabe levesteder for sommerfuglearter, bier og øvrige insekter, som er ved at uddø i Danmark.

Mini-dumper TC50-e fra Messersi

Mini-dumperens kompakte design bevirker, at den er ideel til steder, hvor pladsen er trang. Yderligere kan den bruges indendørs pga. dens batterimotor. Mini-dumperen er med tip og har to hastigheder, høj og lav hastighed. Mini-dumperen er udstyret med bælter, som sørger for høj stabilitet i alle situationer. Mini-dumperen har en læssekapacitet på 500 kg.

Related links

Emner

  • Arbejdsmiljø

Kategorier

  • miljørigtig materiel
  • ny maskine
  • byggeri
  • grønt materiel
  • nordjysk lift
  • materiel
  • nyt materiel
  • co2-neutralt materiel
  • entreprenørbranchen
  • udlejning af materiel
  • grønt samarbejde
  • zero emission
  • emissionsfri
  • mini-dumper
  • messersi
  • messersi mini-dumpere tc50-e
  • maskine

Regions

  • Hovedstaden

Materieludlejningsvirksomheden, Nordjysk Lift, har eksisteret siden 1998 og er landsdækkende med 11 afdelinger fordelt i hele Danmark. Nordjysk Lift er specialister i udlejning af alt materiel til entreprenørbranchen. Virksomheden har over 100 ansatte. www.nordjysklift.dk

Kontakt

Karen Nabe Nielsen

Pressekontakt Online Marketingkoordinator 30858539