Pressemeddelelse -
Kom i julestemning med NorthSide
Mød Yoav, deltag i konkurrencer, køb billetter og få gratis merch med i købet og hold fredagsbar med NorthSide i vores Pop-Up Juleshop
Torsdag 4. december åbner NorthSide en hyggelig Pop-Up Juleshop på Klostertorvet i Aarhus. Her kan man til og med lørdag 6. december møde folkene bag festivalen, købe billetter til NorthSide 2015 med gratis merch, deltage i sprøde konkurrencer samt opleve live-musik og generelt tage del i den søde julestemning.
NorthSide gør meget for den tætte dialog og kontakt med sit publikum. Ideen med NorthSide Pop-Up Juleshop er at være fysisk synlig og på den måde sprede den særlige festivals stemning i den kolde vintertid.
- Vi ved, at mange af vores gæster forbinder den tid af året, hvor NorthSide bliver afholdt med en helt speciel stemning. Juleshoppen skal give vores gæster en mulighed for at opleve den samme stemning i de kolde vintermåneder. Det vil vi gøre med koncerter, konkurrencer og salg af fysiske billetter til NorthSide 2015, siger festivalens talsmand, John Fogde.
I løbet af butikkens tre åbningsdage vil man - udover julestemning - kunne opleve følgende:
- Fysisk billetsalg i butikken og få merchandise med i købet
- Konkurrencer, hvor du blandt andet kan vinde billet til NS15, billetter til Yoav koncerten fredag d. 5. december på Voxhall samt andre præmier fra NorthSide og Tuborg
- Kom ind og få et glas glögg og lidt juleknas, oplev sidste års festival i billeder og få en forsmag på NorthSide 2015
- Koncerter med Yoav, So so Sofie og Jens-Ulrik Kleemeyer og dj’s.
- Julebanko og tombola
- Spiselauget og GastroBike kommer forbi med lækker mad til fordelagtige priser
Fredag 5. december byder kl. 15:00 på koncert med israelske Yoav, kendt for hits som ”Club Thing” og ”Beautiful Lie”, som en optakt til koncerten på Voxhall samme aften. Lørdag er det Aarhus-baserede Jens-Ulrik Kleemeyer og So so Sofie, der vil give koncerter. Jens-Ulrik Kleemeyer, kendt fra bandet The Green Lives, giver lørdag kl. 14 en akustisk forsmag på sit solo-projekt, og senere samme dag vil So so Sofie tage os med på tur i et magisk og finurligt univers af eftertænksom popmusik.
Åbningstider for NorthSide Pop-Up Juleshop:
Torsdag 4/12 14:00 – 20:00
Fredag 5/12 14:00 – 20:00
Lørdag 6/12 10:00 – 18:00
Følg med i programmet for de enkelte dage på Facebook.
Læs mere om musikerne:
Yoav - https://www.facebook.com/Yoavmusic
Jens-Ulrik Kleemeyer - https://www.facebook.com/jensulrikkleemeyer.music
So so Sofie - https://www.facebook.com/sososofie/timeline
Related links
Emner
Kategorier
NorthSide 2015 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni, og billetter kan købes via Billetlugen.dk.
Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2015.