Gå til indhold
NorthSide
NorthSide

Pressemeddelelse -

NorthSide afslører festivaldatoer

Tiende udgave af NorthSide afvikles i Ådalen i Aarhus i dagene 6.-8. juni 2019

Billetsalget til NorthSide 2019 sættes i gang torsdag 1. november, og dermed starter nedtællingen til den tiende udgave af festivalen. Der er sket meget med NorthSide, siden festivalen startede i 2010 som et endagsarrangement, hvor fem danske bands blev præsenteret på en enkelt scene.

Så når NorthSide rulles ud til sommer, bliver det i stedet sædvanen tro med mere end 40 primært internationale navne fordelt på tre scener. Det sker naturligvis henover tre dage i Ådalen ved Aarhus, og til næste år kan man opleve de mange bands, pop-up-events, Sideshow, Kolonihaven, et 100% økologisk madudvalg og meget mere i dagene 6.-8. juni 2019.

- Dette års festival var første udgave, hvor vi havde lagt første festivaldag på en torsdag, og det gik så godt, at vi vil fortsætte på samme måde fremadrettet. Vi havde en ambition om at lave en opbygning, hvor vi sluttede med et brag lørdag i stedet for en mere stille søndag, og det syntes vi i den grad lykkedes. Ifølge Epinion foretrækker 69% nu, at NorthSide starter om torsdagen, og da i alt 86% enten foretrækker den nye struktur eller vil feste med os uanset, hvornår vi ligger i løbet af ugen, så føler vi os bekræftet i, at dette var den rigtige beslutning for NorthSide, siger talsmand for festivalen, John Fogde.

Dermed er første skridt taget i planlægningen af næste års NorthSide. Det kan desuden afsløres nu, at billetsalget sættes i gang torsdag 1. november kl. 10.00 via NorthSide.dk, hvor der vil være adgang til både endags- og partoutbilletter. Derudover vil der også være mulighed for at købe hotelpakker og oprette ratebetaling til køb af partoutbilletter. Se northside.dk/ns19 for mere information.

Det forventes desuden, at de første navne til plakaten vil blive offentliggjort senere på måneden.

Related links

Emner

Kategorier


NorthSide 2019 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 6.-8. juni.

Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2019.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Lars Esmarch

Pressekontakt PR Manager Presse & Kommunikation 48888811 northside.dk/presse

Relateret materiale

NorthSide afholdes i Eskelunden, Aarhus

NorthSide har på ti år udviklet sig fra en juni-dag på Tangkrogen med fem danske navne i 2010 og to udsolgte dage i Ådalen ved Aarhus med internationale topnavne i 2011 til en prisvindende festival i verdensklasse med 35.000 gæster og gennem tiden navne som Radiohead, Frank Ocean, Björk og Nick Cave på plakaten.

Både 2014 og 2015 var udsolgt med 35.000 gæster, og i 2017 var den tidligst udsolgte i festivalens historie og største med 40.000 gæster. NorthSide kunne i 2019 fejre 10-års jubilæum sammen med blandt andre New Order, Major Lazer, Khalid, Migos og Bon Iver.

NorthSide har et højt ambitionsniveau, der ikke kun reflekteres i et stort musikbudget og et ønske om at bringe endnu flere internationale topnavne til Aarhus, men også i et konstant arbejde for at stille de bedst mulige faciliteter til rådighed, når det kommer til lyd, lys og sceneopbygning, så både musikere og publikum vil få en fantastisk oplevelse på festivalen. Musikken vil altid være det vigtigste på NorthSide, og når kernepublikummet er kvalitetsbevidste musikelskere, skal dette naturligvis reflekteres både i programmet og i omgivelserne.

NorthSide har slået sig op på kerneværdierne Innovation, Bæredygtighed og Musik, og de tre punkter er fortsat i fokus både i det forberedende arbejde, på selve festivalpladsen, og når der skal vælges samarbejdspartnere. Eksempelvis er alt materiale til NorthSide trykt på stenpapir, som er den mest bæredygtige papirløsning, og man har eksperimenteret med ølkrus, der var lavet af mælkesukker fra majs og gulerødder, der nedbrydes i jorden efter et par måneder. I 2017 kunne man desuden præsentere et udvalg af mad, der som den første festival i Danmark var 100% økologisk på tværs af alle madboder samt artist- og crewcatering.

Fra festivalens side er man desuden interesseret i at aktivere det aarhusianske erhvervsliv samt trække på de enorme ressourcer, byen har at tilbyde både på uddannelsesinstitutionerne og i de forskellige foreninger og organisationer, der gennem året forsøger at sætte sit præg på byen. Dette er indtil videre blandt andet sket gennem workshops på Aarhus Universitet, oprettelse af en camino på Brabrandstien, forskellige barer på festivalpladsen, diverse kunstprojekter samt udviklingen af en bæredygtigheds- og innovationsstrategi.

Festivalen har gennem årene samarbejdet med Tuborg, AROS, Mejlgade For Mangfoldighed, Aarhus Kommune, GAFFA, Innovation Lab, WorldPerfect, SPOT Festival, Kaospiloterne, AU Center for Entreprenørskab og Innovation. Kunstakademiet, Arkitektskolen, Oppenheimer og mange andre for at skabe en innovativ festival, hvor det primære fokus naturligvis er på musikken, men hvor der er også plads til kreativitet, udsving, opfindsomhed, skævheder og samhørighed.

På særdeles kort tid er NorthSide blevet en aarhusiansk succeshistorie, der samtidig har udviklet sig til at være en af landets mest interessante kulturbegivenheder.