Gå til indhold
NorthSide indfrier økologiske målsætninger

Pressemeddelelse -

NorthSide indfrier økologiske målsætninger

NorthSide sætter i år barren historisk højt og garanterer, at årets festival bliver landets mest økologiske musikbegivenhed nogensinde med minimum 90% økologiske produkter i alle madboder

Der har været fokus på økologi på NorthSide i en årrække, og siden 2014 er der blevet sat minimumskrav til restauratører, der vil sælge mad på festivalen. Det betød i 2015, at mere end 85% af den mad, der blev indtaget på festivalen var økologisk, og derfor ændres adgangskravet i år til 90-100% for alle restauratører, eller hvad der svarer til et økologisk guldmærke.

I Fødevarestyrelsen opererer man ikke bare med det kendte røde økomærke, men også med bronze- (30-60%), sølv- (60-90%) og guldmærker (90-100%), der uddeles til restauranter og spisesteder som har fokus på økologi. Fødevarestyrelsen var også til stede på NS15, og her medbragte de imponerende 64 økologiske spisemærker, hvoraf hele 40 var af guld.

- Lækre, økologiske madoplevelser og kolde øko-fadøl er det perfekte match med festivalstemning og fed musik. Og det er det, den unge, bevidste festivalgænger vil ha’. Det er en imponerende og ambitiøs økologisk rejse, NorthSide har været på de sidste år, og det er utroligt flot, at festivalen når en rekordhøj økologi-andel på minimum 90 procent i måltiderne på årets festival. NorthSide går foran og tager ansvar med rene måltider uden rester af sprøjtegifte som bidrager til, at vi også i fremtiden har rent drikkevand i hanen, og at dyrene har et godt liv med god plads og masser af frisk luft, siger Torben Blok, foodservice-markedschef i Økologisk Landsforening.

Selvom der er stolthed over de flotte resultater fra 2015 skal succesen ikke bare gentages, men også forbedres i år. Derfor udvides fokus nu, så vi også er sikret, at der kommer økologi i glassene.

Fokus på økologiske drikkevarer

NorthSide stod i 2014 for verdenspremieren på den økologiske øl Tuborg Rå, der efterfølgende er blevet et landsdækkende hit, og nu er tilgængelig i både detailhandlen og på barer og spillesteder. Sammen med Ørbæk og Vinoble har vi desuden de sidste to år arbejdet hårdt for at sikre, at der var et udvalg økologisk af vin, champagne og alkohol af høj kvalitet i barerne.

Dette fokus udvides nu med et samarbejde med Søbogaard, der i år kan fejre deres 40 års jubilæum. Firmaet er kendt for lækker saft og juice af høj kvalitet, men på NorthSide vil de desuden diske op med blandt andet gin og vodka, der kvalitetsmæssigt kan matche deres øvrige produkter, og naturligvis også er 100% økologiske.

Søbogaard samt andre nye samarbejdspartnere skal hjælpe til med at flytte NorthSide fra over 65% til minimum 75% økologiske drikkevarer på tværs af alle udskænkningssteder på festivalen.

Med målsætningen om minimum 90% økologi på tallerkenen og 75% i glasset, så fastholder NorthSide sin position som landets mest økologiske musikbegivenhed og sender samtidig et signal om, at det i samarbejde med de rigtige partnere er muligt skabe en økologisk bevidst festival.

Related links

Emner

Kategorier


NorthSide 2016 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 17.-19. juni, og billetter kan købes via NorthSide.dk.

Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2016.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Lars Esmarch

Pressekontakt PR Manager Presse & Kommunikation 48888811 northside.dk/presse

Relateret materiale

NorthSide afholdes i Eskelunden, Aarhus

NorthSide har på ti år udviklet sig fra en juni-dag på Tangkrogen med fem danske navne i 2010 og to udsolgte dage i Ådalen ved Aarhus med internationale topnavne i 2011 til en prisvindende festival i verdensklasse med 35.000 gæster og gennem tiden navne som Radiohead, Frank Ocean, Björk og Nick Cave på plakaten.

Både 2014 og 2015 var udsolgt med 35.000 gæster, og i 2017 var den tidligst udsolgte i festivalens historie og største med 40.000 gæster. NorthSide kunne i 2019 fejre 10-års jubilæum sammen med blandt andre New Order, Major Lazer, Khalid, Migos og Bon Iver.

NorthSide har et højt ambitionsniveau, der ikke kun reflekteres i et stort musikbudget og et ønske om at bringe endnu flere internationale topnavne til Aarhus, men også i et konstant arbejde for at stille de bedst mulige faciliteter til rådighed, når det kommer til lyd, lys og sceneopbygning, så både musikere og publikum vil få en fantastisk oplevelse på festivalen. Musikken vil altid være det vigtigste på NorthSide, og når kernepublikummet er kvalitetsbevidste musikelskere, skal dette naturligvis reflekteres både i programmet og i omgivelserne.

NorthSide har slået sig op på kerneværdierne Innovation, Bæredygtighed og Musik, og de tre punkter er fortsat i fokus både i det forberedende arbejde, på selve festivalpladsen, og når der skal vælges samarbejdspartnere. Eksempelvis er alt materiale til NorthSide trykt på stenpapir, som er den mest bæredygtige papirløsning, og man har eksperimenteret med ølkrus, der var lavet af mælkesukker fra majs og gulerødder, der nedbrydes i jorden efter et par måneder. I 2017 kunne man desuden præsentere et udvalg af mad, der som den første festival i Danmark var 100% økologisk på tværs af alle madboder samt artist- og crewcatering.

Fra festivalens side er man desuden interesseret i at aktivere det aarhusianske erhvervsliv samt trække på de enorme ressourcer, byen har at tilbyde både på uddannelsesinstitutionerne og i de forskellige foreninger og organisationer, der gennem året forsøger at sætte sit præg på byen. Dette er indtil videre blandt andet sket gennem workshops på Aarhus Universitet, oprettelse af en camino på Brabrandstien, forskellige barer på festivalpladsen, diverse kunstprojekter samt udviklingen af en bæredygtigheds- og innovationsstrategi.

Festivalen har gennem årene samarbejdet med Tuborg, AROS, Mejlgade For Mangfoldighed, Aarhus Kommune, GAFFA, Innovation Lab, WorldPerfect, SPOT Festival, Kaospiloterne, AU Center for Entreprenørskab og Innovation. Kunstakademiet, Arkitektskolen, Oppenheimer og mange andre for at skabe en innovativ festival, hvor det primære fokus naturligvis er på musikken, men hvor der er også plads til kreativitet, udsving, opfindsomhed, skævheder og samhørighed.

På særdeles kort tid er NorthSide blevet en aarhusiansk succeshistorie, der samtidig har udviklet sig til at være en af landets mest interessante kulturbegivenheder.