Gå til indhold
Amerikanske myndigheder fortsætter behandlingen af Norwegian UK’s ansøgning om flyvetilladelse

Pressemeddelelse -

Amerikanske myndigheder fortsætter behandlingen af Norwegian UK’s ansøgning om flyvetilladelse

Det amerikanske transportministerium (DOT) har besluttet at fortsætte behandlingen af Norwegians britiske datterselskabs, Norwegian UK (NUK), ansøgning om at flyve til USA.

Dagens beslutning fra DOT indebærer, at ministeriet vil bruge endnu mere tid på at behandle ansøgningen om en permanent flyvetilladelse for Norwegian Air UK. Tilladelsen vil være den samme som Norwegian allerede har i moderselskabet Norwegian Air Shuttle. DOT har ikke godkendt ansøgningen fra NUK om en midlertidig tilladelse.

Norwegian forventer, at de amerikanske myndigheder følger Open Skies-aftalen mellem Europa og USA og godkender ansøgningen. NUK fik sin britiske driftstilladelse i november sidste år.

Norwegian operer i dag med en norsk driftstilladelse, som har alle flyverettigheder og er derfor ikke afhængig af en midlertidig tilladelse for NUK. NUK må imidlertid have en permanent tilladelse fra amerikanske myndigheder for at flyve på den britiske driftstilladelse til USA. Britiske myndigheder har givet stærk støtte til NUK’s ret til flyvetilladelse i tråd med Open Skies-aftalen.


Kontakt for pressen:
Norwegians pressetelefon: +47 816 11 816

Emner


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det 6. største lavprisselskab i verden. I dag opererer Norwegian godt 400 ruter til mere end 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Caribien og USA. Norwegian har en flyflåde på over 100 fly, som fragter over 26 millioner passagerer om året. Selskabet har en af verdens yngste flåder med en gennemsnitsalder på 3,6 år. I 2015 blev Norwegian kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). I en ny kåring fra anerkendte SkyTrax World Airline Awards er Norwegian af passagererne stemt ind som verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter. For tredje år i træk er Norwegian også kåret som Europas bedste lavprisselskab af SkyTrax

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.


Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.