Gå til indhold
Norwegian Boeing 737-800
Norwegian Boeing 737-800

Pressemeddelelse -

Norwegian med passagervækst på 16 procent i november

Norwegians trafiktal for november viser, at knap 2,3 millioner passagerer valgte at flyve med selskabet denne måned, hvilket er en stigning på 16 procent sammenlignet med samme periode sidste år. På langdistanceruterne var passagervæksten 70 procent. Belægningen var i alt 84 procent, op et procentpoint fra samme måned sidste år.

I alt 2.265.145 passagerer valgte at flyve med Norwegian i november, hvilket er 313.062 flere end samme måned sidste år. Den totale trafikvækst (RPK) steg med 31 procent, og kapacitetsvæksten (ASK) steg med 29 procent.

”Vi er meget tilfredse med, at trofaste kunder vender tilbage, og at nye vælger Norwegian. Væksten i transatlantiske ruter vil nu kunne fortsætte efter, at amerikanske myndigheder omsider har givet vores EU-selskab tilladelse til at flyve til og fra USA. Dette betyder, at Norwegian kan fortsætte den globale ekspansion med fuld styrke og åbne ruter til destinationer over hele verden. Godkendelsen indebærer også, at vi kan skabe mange nye arbejdspladser både i Europa og USA og bidrage til lokal værdiskabelse gennem øget turisme”, siger koncernchef Bjørn Kjos.

Norwegian gennemførte 99,7 procent af de planlagte flyvninger i november. Punktligheden var på 73,5 procent.

Norwegians flådefornyelse fortsætter. Selskabet har indtil videre i år modtaget 20 fabriksnye fly – 16 Boeing 737-800 og fire Boeing 787-9 Dreamliner. I november blev én fabriksny Boeing 737-800 en del af Norwegian-flåden. Med en gennemsnitsalder på 3,6 år er Norwegians flyflåde blandt de mest moderne og miljøvenlige i verden.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.

Kontaktpersoner:
Daniel Kirchhoff, informationschef, tlf. + 45 26 57 07 67
Tore Østby, Vice President Investor Relations, tlf. +47 99546400

Emner

Kategorier


Norwegian
Norwegian er det 6. største lavprisselskab i verden med omkring 5.500 ansatte. I dag opererer Norwegian godt 450 ruter til mere end 140 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Caribien og USA. Norwegian har en flyflåde på over 100 fly, som fragter over 26 millioner passagerer om året. Selskabet har en af verdens yngste flåder med en gennemsnitsalder på 3,6 år. I 2015 blev Norwegian kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015 og 2016 kårede flypassagererne Norwegian til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter i den anerkendte SkyTrax Awards. For fjerde år i træk er Norwegian også kåret som Europas bedste lavprisselskab af SkyTrax.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.


Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.