Pressemeddelelse -

Bornholm

Feriehusudlejningsbureauet, NOVASOL, har de optimistiske briller på i disse tider, trods det kølige sommervejr og turisternes tilbageholdenhed med at booke feriehus til denne sommer. På Bornholm ser udlejningen fornuftig ud og vi modtager mange kortfristede bookinger til højsæsonen i disse tider, kommer det optimistisk fra bureauleder Per Allan Hansen i Rønne. Vores forventninger til den samlede udlejning i 2012 er ganske høje – det handler blot om “at have is i maven” og holde fokus på vores nærmarkeder, Tyskland, Polen, Norge og Sverige.

På nuværende tidspunkt ligger NOVASOL Bornholm en smule bagefter på antal udlejede uger, for at kunne nå det samme resultat som i 2011, men NOVASOL ser ingen grund til at blive grebet af panik.

”De bookinger vi modtager lige nu, er primært bookinger på højsæsonugerne og august, hvilket for os indikere en større grad af ”last minut” salg, end vi har set de tidligere år, en tendens vi lige skal vende os til. Stigningen i de sene højsæson bookinger, kombineret med et bedre salg i maj og en stigning på salget af august uger, gør os dog fortrøstningsfulde og giver os forventninger om et bedre samlet resultat for 2012 sammenlignet med 2011 på Bornholm", udtaler en forventningsfuld chef fra NOVASOL-kontoret på Bornholm.

Det er fortsat primært de tyske og danske turister som holder ferie på solskinsøen, men de tyske turister lader også vente på sig i år. Årsagen til dette, er b.la. at nordtyskerne i år først holder ferie hen i august og EM i fodbold er i fuld gang og får nogle tyskere til at blive derhjemme indtil arrangementet er overstået.

På baggrund af dette, har NOVASOL Bornholm gang i flere forskellige markedsføringstiltag i Tyskland, med særlig kampagner der retter sig mod de bornholmske feriehuse, og forhåbentlig vil disse tiltag give endnu flere bookinger. Hos NOVASOL på Bornholm er der også andre solstrålehistorier.  Vækstmarkedet Polen er i fortsat fremgang og flere og flere polske turister har fået øjne op for øens mange kvaliteter som feriedestination. Den nemme tilgang fra Polen til Bornholm, kombineret med diverse samarbejder på tværs, herunder en polsk partnerskabskampagne via Destination Bornholm har medført en støt stigende tilgang af polske gæster. Hos NOVASOL mærkes det tydeligt, hvor mere end 7 % af alle feriehusgæster i år forventes at  udgøres af polske gæster. NOVASOL har derfor høje forventninger til udviklingen på dette marked og  ser masser af potentiale.

Selvom denne sommers bookinger har ladet vente på sig, så ligger NOVASOL her og nu fint i forhold til sidste års tal, og med de mange kortfristede bookinger, ser det rigtig fornuftig ud. Det betyder også, at der hos NOVASOL stadig er behov for flere feriehuse til udlejning. Salget til sæson 2013 er allerede godt i gang hos NOVASOL Bornholm, så bureaulederen fra Rønne er positiv i sin vurdering af feriehusudlejningen på Bornholm generelt.

"Tiltag, som det meget vellykkede Folkemøde medio juni, har i den grad også været en positiv faktor, både i forhold til at sætte ekstra fokus på Bornholm som feriedestination, men også for den generelle omsætning hos øens forretninger. De mange besøgende og den positive omtale og markedsføring af Bornholm, har allerede givet pote i form af ganske mange bookinger til næste sommer i dagene omkring Folkemødet 2013. NOVASOL mærker også den afsmittende virkning i langt større grad end sidste år, og med udsigt til den første rigtig store ankomstweekend hos NOVASOL i Rønne, er der kun grund til at være positiv og håbe på en rigtig god og varm sommer. Vi skal være tålmodige, progressive, se lidt på priserne og ikke rammes af panik, fordi der står nogle højsæsonsuger ledige, mener bureaulederen hos NOVASOL Bornholm."

For yderligere informationer om NOVASOL og NOVASOL Bornholm, kontakt bureauleder Per Allan Hansen, Bornholm. Telefon: 39 14 30 35 eller via mail: per.allan.hansen@novasol.com eller Philip Høeg Kildegaard, Sales Manager Denmark & Scandinavia. Telefon: 39 14 31 72 eller via mail: philip.hoeg.kildegaard@novasol.com.

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • bornholm
  • udlejning
  • danske feriehuse
  • ferie
  • feriehus udbyder
  • novasol
  • novasol a/s
  • sommerhus
  • folkemøde

NOVASOL A/S og dansommer A/S udgør NOVASOL Gruppen med hovedkvarter i Hellerup, Danmark. NOVASOL Gruppen har datterselskaber i 9 europæiske lande, inklusiv 40 servicekontorer i Danmark og resten af verden, og beskæftiger mere end 1.500 permanente og midlertidige medarbejdere. Med 30.000 feriehuse i 26 europæiske lande er NOVASOL Gruppen den største europæiske udbyder af feriehusudlejning. NOVASOL og dansommer er en del af Wyndham Worldwide (NYSE: WYN).

Kontakt

Philip Hoeg Kildegaard

Pressekontakt Salgschef Salg og marketing + 45 39 14 31 72