Pressemeddelelse -

Så kom 2013

NOVASOL, Europas største udbyder af feriehuse, sender i disse dage sit store Danmarks katalog for 2013 på gaden. Igen kan NOVASOL tilbyde det største udvalg af feriehuse på dansk grund og glæder sig til, for alvor, at sætte gang i sæson 2013.  

NOVASOL kan igen præsentere det største og mest varierede udvalg af danske feriehuse til udlejning, samt en lang række forskellige koncepter. Til sæson 2013 kan NOVASOL b.la. igen tilbyde konceptet; ”sparferie”, hvor der på et længerevarende feriehusophold er gode rabatter at hente. De populære koncepter såsom; huse med gratis adgang til badeland, husdyrvenlige huse samt miniferie er naturligvis igen at finde til sæson 2013.

Som noget nyt, sættes der i kataloget større fokus på feriehuse med internet. Efterspørgselen efter dette er steget voldsomt de sidste par år og for at gøre det nemmere for gæsterne at identificere huse med internetadgang, er disse nu markeret med et særligt symbol. På baggrund af den øgede efterspørgsel på internetadgang, har NOVASOL haft stor fokus på at informere bureauets husejere om fordelene ved at tilbyde dette til gæsterne samt givet husejerne mulighed for at få installeret en nem og billig løsning i husene. Det betyder at NOVASOLs gæster til næste år har endnu bedre muligheder for at være online, også i ferien.

Det nye kataloge er b.la. at finde på NOVASOLs mange lokale kontorer, rundt om i hele landet. På kontorene er personalet både klar til at byde kommende gæster velkommen samt til at få en snak, om de mange muligheder der tilbydes til næste år. Man ved at de bedste huse ryger først, så det gælder om at få ferien i hus, mens udvalget er størst. Samtidig har man den lokal ekspertise ved hånden og mulighed for at køre rundt i området og udvælge sig sit drømmehus og NOVASOL håber mange vil benytte sig af denne mulighed. 

Udsendelsen af kataloget lige op til efterårsferien, læner sig op af et ønske om også at se efterårets mange gæster igen til næste år. Ved at give gæsterne muligheden for, at tage det nye katalog med hjem og starte planlægningen af næste års ferie, håber NOVASOL at både danske og udenlandske gæster vil benytte sig af muligheden for at få næste års ferie i hus nu. Med muligheden for gebyrfri annullering eller ombooking til et andet feriehus, helt frem til d. 30.11.2012, er der ingen risiko ved at planlægge næste års ferie allerede nu, kun fordele.

For yderligere informationer om NOVASOL, kontakt Philip Høeg Kildegaard, Sales Manager Denmark & Scandinavia. Telefon: 39 14 31 72 eller via mail: philip.hoeg.kildegaard@novasol.com.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • danske feriehuse
  • feriehus udbyder
  • feriehuse
  • novasol
  • novasol a/s
  • sommerhus
  • udlejning

NOVASOL A/S og dansommer A/S udgør NOVASOL Gruppen med hovedkvarter i Hellerup, Danmark. NOVASOL Gruppen har datterselskaber i 9 europæiske lande, inklusiv 40 servicekontorer i Danmark og resten af verden, og beskæftiger mere end 1.500 permanente og midlertidige medarbejdere. Med 30.000 feriehuse i 24 europæiske lande er NOVASOL Gruppen den største europæiske udbyder af feriehusudlejning. NOVASOL og dansommer er en del af Wyndham Worldwide (NYSE: WYN).

Kontakt

Philip Hoeg Kildegaard

Pressekontakt Salgschef Salg og marketing + 45 39 14 31 72