Pressemeddelelse -

Find byens bedste kælkebakker

Sneen ligger tungt over landet. Og hvad er mere oplagt end at gribe kælken og bevæge sig ud på kælkebakkerne. Men hvor ligger byens bedste kælkebakker egentligt? Odense Kommune har fundet tæt på 30 gode kælkesteder, og dem vises der nu vej til på kommunens hjemmeside og på Odense Mobilguide.

Der er bakker for enhver smag. Korte og lange, stejle og knap så stejle. Bakker for småbørn, og bakker for vovehalse. Der er bakker i nærområdet, og inspiration til at pakke bilen og prøve de bedste bakker af. Det kunne for eksempel være Stige Ø, bakken i Tusindårsskoven eller Røllehøj ved Davinde. Så får du også en smuk udsigt med i pakken. Eller hvad med at tage et afbræk i den hektiske juleshopping. Det kræver kun en avis i en plastikpose, og så er du klar til at indtage byens hyggeligste kælkebakke. Den ligger lige bag domkirken i Eventyrhaven.

Praktisk info:

Du finder information om kælkebakkerne på www.odense.dk , under "Borger" og menuen "By-Miljø".

Har du en iPhone eller en Java-telefon fra Nokia, Sony Ericsson eller Samsung, så send en sms med teksten odense til 1919, og du modtager link til download af Odense Mobilguide. Læs mere om Odense Mobilguide på www.odense.dk/mobilguide.

http://www.odense.dk/mobilguide

--------------------------------------------------------------------------------

Pressekontakt

Jesper Gaardboe Jensen

65 51 25 58

Odense Kommune

Flakhaven 2

5000 Odense C

Danmark

Emner

  • Naturspørgsmål