Nyhed -

Få frisk fisk leveret med posten fra Osuma.dk

Frisk fisk er blevet trendy

Osuma.dk har siden december testet interessen for at købe frisk fisk hos deres kunder i Aarhus og har nu åbnet op for levering af frisk fisk til kunder i hele Danmark. Den stigende interesse for frisk fisk bekræftes af Landbrug og Fødevarer, som i rapporten ”Fødevaretrends for år 2015” oplyser, at danske forbrugeres interesse for fødevarer, ernæring og sundhed er stigende - forbrugerne vil have rigtig mad uden tilsætningsstoffer og forarbejdning. Interessen kan allerede nu mærkes på salget af autentiske fødevarer som fx æg, smør og frisk fisk. Den sunde mad skal også være nem at få fat på og derfor vil den nye trend også kunne mærkes på den online dagligvarehandel samt på salget af måltidsløsninger som måltidskasser.

Sunde måltider skal leveres til døren

FDIH kunne i september 2014 fortælle at e-handlen på dagligvarer, mad og drikke nåede sit hidtil højeste niveau i august sidste år og udgjorde 7 % af handlerne på nettet i Danmark. Osuma.dk bekræfter den stigende interesse for online dagligvarehandel, men også at kundernes efterspørgsler ofte går på muligheden for at få leveret varer, som indgår i sunde og nemme måltider – deriblandt frisk fisk. ”Det er naturligt for os hele tiden at kigge i retning af hvordan vi bedst muligt imødekommer kundernes interesser. Det er en betingelse for vores forretning og for vores målsætning om at skabe den bedst mulige købsoplevelse” Udtaler Osuma.dks direktør, Steen Trier.

Fisk fra Hanstholm

Osuma.dks fiskesortiment byder på alt fra hele fisk, fiskefileter, skaldyr og rejer samt diverse røgvarer. Fisken fra Osuma.dk fanges primært i farvandet ud for Hanstholm i Thy og landes hver dag på havnen i Hanstholm, hvor man finder Danmarks største fiskeauktion. Osuma.dks leverandør i Hanstholm, Hjem-Fisk, køber, tilbereder og formidler fisken, og sørger for at den bliver pakket i termokasser med is, så den holder sig frisk under fragten med Post Danmark. 

Osuma.dk har eksisteret siden 2007 og kan i dag levere dagligvarer ud til 4,5 mio. danskere i samarbejde med udvalgte SuperBrugsen og Kvickly butikker, hvor dagligvarerne stammer fra. Varerne fragtes i Osuma.dks egne køle- og frysebiler, eller leveres i termoemballage i samarbejde med Post Danmark. Kunderne kan desuden optjene Coop-point hver gang de handler hos Osuma.dk.

Related links

Emner

  • Nye produkter, tjenester

Kategorier

  • frisk fisk
  • fisk
  • frisk
  • thy
  • hanstholm
  • osuma
  • osuma.dk
  • supermarked
  • online
  • levering
  • dagligvarer på nettet
  • post danmark
  • madtrend
  • sund mad
  • e-handel
  • fødevaretrend
  • coop

Kontakt

Steen Trier

Pressekontakt Adm. Direktør +45 70 20 17 22

Relateret materiale