Pressemeddelelse -

Netsupermarkedet Osuma.dk tilbyder nu kunderne Click & Collect service

Bekvemmeligheden og fleksibiliteten vejer tungt når man bestiller dagligvarer på nettet.

Konkurrence og Forbrugerstyrelsen oplyser i en rapport fra 2014 om fremtidens detailhandel, at E-handel har været støt stigende i de seneste år. Den primære årsag til at købe ind online er bekvemmeligheden - at kunderne kan bestille uden for de fysiske butikkers åbningstider og at de kan få leveret dagligvarerne til døren. Tesco, som leverer dagligvarer til kunder i Storbritannien har igennem flere år tilbudt at levere dagligvarer til døren og til Click & Collect service. Nu følger danske Osuma.dk med udviklingen og efterkommer efterspørgslen på fleksible leveringsmuligheder med Click & Collect service, som forventes at ville stige kraftigt i løbet af 2015 (FDIH).

Osuma.dk udvider deres Click & Collect samarbejde

Osuma.dk har længe tilbudt Click & Collect service til borgere i den lille by Alken, hvor en gammel købmandsbutik fungerer som afhentningssted og udvider nu samarbejdet med afhentning hos Shell. Osuma.dks målsætning er at give kunderne mere tid i hverdagen og spørger man Osuma.dks direktør, Steen Trier, så lever virksomheden ikke af at sælge dagligvarer til kunderne. ”Osuma.dk sælger mere tid, mere overskud og en bedre økonomi til vores kunder – det er det der i virkeligheden er vores kerneydelse”. I naturlig forlængelse heraf tilbyder de nu deres kunder at slå to fluer med et smæk – køb ind og tank bilen samtidig. ”Vi forventer at de fleste kunder stadig vil vælge at få leveret dagligvarer til døren, men at særligt travle børnefamilier og pendlere vil kunne få glæde af vores Click & Collect samarbejde med Shell, da det både er hurtigere, nemmere og mere fleksibelt end selv at skulle handle ind.” Udtaler Osuma.dks direktør Steen Trier.

Osuma.dk samarbejdet skal give mere trafik og mere værdi

Shell er samtidig glade for det nye samarbejde: ”Vi har valgt at indgå et samarbejde med Osuma.dk, dels for at skabe mere trafik til vores stationer og dels for at signalere, at vi er andet, og mere end en tankstation. Vi kigger hele tiden på muligheder for at udnytte vores unikke placeringer af tankstationer i Danmark. Vi har allerede stor erfaring med håndtering af pakkepost, som har været en ubetinget succes, og ser dette som et naturligt skridt videre. Såfremt det bliver en succes med ”Click & Collect” konceptet i Aarhus-området vil vi naturligvis, i samarbejde med Osuma.dk, overveje at udvide til andre områder i Danmark.” Udtaler Marketingchef, Søren Kruse, A/S Dansk Shell

Testperioden kører i første omgang i 2 måneder og herefter vil begge virksomheder vurdere om det giver mening at fortsætte.

Følgende tankstationer er med i det nye samarbejde:

Shell, Grenåvej 150, Risskov

Shell, Skanderborgvej 123, Viby J

Shell, Silkeborgvej 4, Aarhus C

Shell, Rosenvangs Alle 218, Højbjerg

Shell, Randersvej 164, Aarhus N

Related links

Emner

  • Arbejdsliv

Kategorier

  • levering
  • collect
  • click
  • click&collect

Regions

  • Midtjylland

Osuma.dk er et onlinesupermarked. Bestil dine dagligvarer på din computer, tablet, eller smartphone - og få dem leveret den dag, det passer dig. Osuma.dk blev grundlagt i Aarhus i 2007 og i vores nuværende form, kan vi levere dagligvarer til mere end 4,5 mio. danskere, gennem vores samarbejde med SuperBrugsen og Kvickly.

Kontakt

Steen Trier

Pressekontakt Adm. Direktør +45 70 20 17 22