Press release -

“Made for Gentlemen”: Ny serie af luksusudstyr fra Chivas Regal og Globe-Trotter

Globe-Trotter er den verdensomspændende bagageproducent kendt for sine håndlavede kvalitetsprodukter, og samarbejdet med det veletablerede whisky brand - Chivas 12 - er skabt i ambitionen om at give whisky-connaisseurs, levemænd og verdensrejsende unikke samleobjekter, der giver en ekstra oplevelse af luksus.

Serien har fået det mundrette navn “Chivas 12 - Made for Gentlemen - by Globe-Trotter Suitcase Company” og indeholder 3 forskellige samleobjekter. En limited edition tin-gaveæske, en 20” tommer limited edition håndbagage kuffert, og en eksklusiv “steamer trunk”, som kun laves på særlig forspørgsel.

Tinæsken er lavet med inspiration fra traditionen om rejsekufferten spækket med klistermærker, og illustrationerne er designet af britiske Andrew Davidson i en håndtegnet hyldest til verdens ikoniske storbyer. Æsken indeholder naturligvis nemt en Chivas Regal 12 års whisky, med det nye 2015-flaskedesign.

Den 20” tommer kuffert passer perfekt som håndbagage hos alle internationale flyselskaber, og signalerer med sine sublime og unikke detaljer - inderst til yderst - en kvalitetsbevidst ejer. Den fremstår lækkert med blandt andet originalt trægreb, læderindpakning og klassiske syninger og traditionelt, robust eksteriør.

Som tredje produkt i “Made for Gentlemen”-serien troner den ekstraordinære steamer trunk. Denne klassiske rejsekuffert har sit navn fra de gamle dampskibsdage, hvor klædeskabet ofte blev transporteret med på elegant vis. Udover at fungere som gaderobe med plads til blandt andet jakkesæt, sko og ur-udstilling til 9 styks ure, så indholder rejseskabet også egen mini-bar med spejlbagrund - perfekt til servering af en Chivas 12. Af andre fine detaljer kan nævnes de amerikanske hvid-egs håndtag (som hyldest til de klassiske whiskyfade) og den håndindgraverede kobberplade.

Den flotte steamer trunk, som fra Oktober udstilles i Globe-Trotters butik på Albemarle Street - London, er ikke kun pomp og pragt. Overskuddet af salget går nemlig til velgørende formål igennem The Prince’s Trust. “Vi sætter pris på samarbejdet med Globe-Trotter på vores fjerde etape af Made for Gentleman rejsen, og der er mange synergier i vores værdier og tilgang til håndværk. Den moderne gentleman er altid på udkig efter stilfulde, autentiske produkter og oplevelser overalt i verden, og vi mener, at med dette partnerskab, er der åbnet døren til netop denne form for oplevelser,” forklarer Richard Black, Global Brand Director hos Chivas Regal.

Chivas 12 - Made for Gentleman - by Globetrotter gaveæsken og håndbagage-kufferten vil være til salg på globalt plan fra september 2015.

Topics

  • Food, Drink

Categories

  • chivas regal
  • chivas 12
  • globe-trotter
  • whisky
  • scotch
  • chivas

Vi ved, at alkohol for nogle ikke er forbundet med noget positivt, og vi ser det derfor som en naturlig del af vores ansvar at arbejde målrettet på at fremme den ansvarlige nydelse af alkohol og derigennem bekæmpe misbrug.

For mere information:

www.pernod-ricard.com

www.pernod-ricard-nordic.com