Gå til indhold
Som markedsleder på hele bønner forventes Peter Larsen Kaffes omlægning af alle virksomhedens helbønneprodukter at få stor indflydelse på hele kaffekategorien i Danmark.
Som markedsleder på hele bønner forventes Peter Larsen Kaffes omlægning af alle virksomhedens helbønneprodukter at få stor indflydelse på hele kaffekategorien i Danmark.

Pressemeddelelse -

Peter Larsen kaffe går all in på certificeret kaffe

Peter Larsen Kaffe fortsætter det massive fokus på bæredygtig og fair kaffeproduktion og omlægger nu hele sortimentet af hele bønner til certificeret kaffe eller økologi. ’Hvis vi ønsker en mere fair og bæredygtig fremtid, må vi blive ved med at gå forrest’, lyder det fra firmaet.

God samvittighed kan smages. Sådan lyder konklusionen på et eksperiment, som Peter Larsen Kaffe netop har foretaget blandt kaffedrikkende danskere. 97,3 procent af de adspurgte, som deltog i testen, svarede, at den økologiske og Fairtrade-certificerede kaffe var bedst i forhold til en konventionel kaffe. Men testen bestod af den samme kaffe i begge kopper. Al kaffen var økologisk og Fairtrade-certificeret – den eneste forskel var, at den ene kop havde øko og Fairtrade Mærket på sig.

Testen kommer som en del af en kampagne, hvor Peter Larsen Kaffe vil sætte fokus på, hvor vigtigt det er, at vi alle viser hensyn til miljøet og til fair handel.

Peter Larsen Kaffe var de første i branchen, der valgte at satse på økologi tilbage i 90’erne. Og i dag tænker firmaet konsekvent økologi og certificering ind, når de udvikler og sender nye produkter på gaden.

”Kaffen er i fare. Klimaforandringerne risikerer at udrydde specialkaffen, og forskere vurderer nu, at halvdelen af verdens kaffedyrkningsarealer kan være forsvundet allerede i 2050. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på en mere bæredygtig vej. Peter Larsen Kaffe har valgt, at gå all in på at omlægge vores kernesortiment til at være certificeret. Vi bliver nødt til at handle med omtanke i en global verden, hvor der ikke længere er langt fra bonde til forbruger. Desuden satser vi meget på økologi, og vi mener, at vi som firma må gå forrest, hvis vi ønsker en mere grøn og bæredygtig fremtid. Hvis alle led – producent, forbruger og indkøber – tænker økologien og bedre forhold for kaffebonden ind i deres valg, så er vi allerede et godt skridt videre mod en grønnere og mere fair verden”, siger udviklings- og kommunikationschef hos Peter Larsen Kaffe, Lars Aaen Thøgersen.

Smager med hjertet

Derfor passer det lille eksperiment godt ind i firmaets strategi. For danskerne smager ikke kun med sanserne – men også med hjertet.

”Eksperimentet sætter en tyk streg under, at god smag ikke kun findes i koppen – men også i købsprocessen. Flere og flere forbrugere er klar til at betale en smule mere for at kaffen er produceret med særlige hensyn til både mennesker og miljø”, siger Lars Aaen Thøgersen.

Men det er ikke kun for miljøets skyld, at Peter Larsen Kaffe omlægger sortimentet – omlægningen er også et yderligere led i at forbedre arbejdstagerrettigheder og lokal udvikling i de kaffeproducerende lande.

I 2016 udgav Danwatch to rapporter, der afslørede, at arbejdsforholdene for kaffebønder på udvalgte kaffeplantager rundt om i verden, var elendige – nærmest slavelignende forhold. I den forbindelse gav Forbrugerrådet Tænk en række råd til, hvordan man undgår at købe kaffe, der er produceret under dårlige vilkår.

- Det bedste, man kan gøre, er at gå efter certificeret kaffe. Det kan være Fairtrade, UTZ, Rainforest Alliance og økologisk kaffe. Kaffen skal helst have alle certifikater - jo flere jo bedre, sagde Vibeke Myrtue Jensen, miljøpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk dengang til TV2

Fairtrade-mærket betyder blandt andet, at varen er produceret bæredygtigt og etisk. UTZ garanterer, at jordbruget har været bæredygtigt, og Rainforest Alliance sikrer f.eks., at produktionen ikke skader regnskoven, og at skovenes diversitet bevares. Det er disse certificeringer Peter Larsen Kaffe nu går all in på, og målsætningen er at være 100% certificeret på tværs af alle produktlinjer i år 2020. Som markedsleder på hele bønner forventes Peter Larsen Kaffes omlægning af alle virksomhedens helbønneprodukter at få stor indflydelse på hele kaffekategorien i Danmark.

Se kampagnevideoen her

5 gode grunde til at købe certificeret og økologisk kaffe

1)Overordnet er certificeret og økologisk kaffe bedre for dig, kaffebønderne og miljøet

2)Der må ikke anvendes kemiske sprøjtemidler, kunstgødning, kunstige farvestoffer og sødemidler, når der dyrkes kaffe økologisk.

3)Certificeret kaffe, såsom Fairtrade, arbejder for bedre vilkår for kaffebønderne i udviklingslandene. Dermed får de bedre løn og levevilkår – og det gavner ikke kun bonden og familien – men hele lokalsamfundet.

4)Kaffen er truet af klimaforandringerne, og eksperter vurderer, at 50 procent af verdens kaffedyrkningsområder kan være væk i 2050. Hvis flere køber økologisk og certificeret kaffe, bliver efterspørgslen større og incitamentet til at producere mere bæredygtigt og under ordentlige forhold bliver større. Det gavner miljøet - men kan også øge interessen i udviklingen af nye kaffesorter, som kan modstå klimaforandringerne og dermed sikre en ordentlig indkomst for de kommende generationer af kaffebønder

5)Sidst men ikke mindst – så viser eksperimenter, at god samvittighed kan smages. Kaffen smager bare bedre, når man ved, at den er økologisk og/eller certificeret

Adgang til fotoarkiv her

Emner


Peter Larsen Kaffe er en 114 år gammel, dansk virksomhed, som målrettet arbejder på at trække kaffekategorien i en mere bæredygtig retning. Siden start 90’erne er vi gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark. Dette fokus på altid at stræbe efter mest bæredygtige og miljørigtige løsninger kombineret med høje krav til råvarekvaliteter og håndværksmæssige kompetencer har drevet vores udvikling og medvirket til, at Peter Larsen Kaffe anno 2016 er et respekteret og anerkendt varemærke i forbrugernes bevidsthed.

Kontakt

Lars Aaen Thøgersen

Lars Aaen Thøgersen

Pressekontakt Udviklings- og kommunikationschef +45 21441720

Relateret materiale

Samlet om kaffen

Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.
I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S
Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark