Gå til indhold
Peugeot præsenterer ny 308 SW

Pressemeddelelse -

Peugeot præsenterer ny 308 SW

Få uger efter lanceringen af den nye 308 hatchback viser Peugeot de første fotos af den nye 308 SW, der ligesom 308 hatchback er helt ny fra inderst til yderst og kun har navnet til fælles med sin forgænger.
Peugeot 308 SW får verdenspremiere til marts 2014 på Genève Motor Show.

Peugeots designere har skabt en stor stationcar (længde: 4,58 m og højde: 1,47 m) med en sporty og elegant fremtoning. Dens generøse dimensioner gør det muligt at indfri kundernes forventninger til en stationcar: Rummelighed, fleksibilitet, bagagerumsvolumen og praktiske features.

Med en bagagerumsvolumen på 660 liter placerer Peugeot 308 SW sig blandt de bedste i segmentet og dens fleksibilitet understreges af, at bagsæderne lægges ned i et snuptag fra bagagerummet, hvorefter der dannes et helt plant gulv.

Ligesom 308 hatchback er den nye 308 SW baseret på PSA´s effektive platform, EMP2, hvilket er garanti for lethed og dynamik. Som et resultat heraf er 308 SW gennemsnitlig 140 kg lettere end sin forgænger og det er bl.a. med til at sikre en overbevisende køreoplevelse, som vil bidrage til at gøre den til en stærk spiller i segmentet.

Peugeot 308 SW vil fra lanceringen kunne fås med Euro 6 benzin- og dieselmotorer, som sikrer performance og lavt brændstofforbrug. Et eksempel herpå er en af BlueHDi-versionerne, som kun udleder 85 g CO2 pr km, hvilket er benchmark i segmentet.

Indvendigt mødes føreren og passagerne af det moderne og innovative PEUGEOT i-Cockpit, der sammen med de mange forfinede detaljer i kabinen vidner om den kvalitet, der er lagt i hele udviklingen af bilen.

Den nye Peugeot 308 SW produceres i Sochaux og bliver udstyret med motorer, der er produceret på fabrikkerne i Trémery og Douvrin. Den forventes lanceret på det danske marked i august 2014.


Emner

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark