Pressemeddelelse -

Philips præsenterer innovationer inden for kardiologi ved European Society of Cardiology Congress 2013

·  Innovative løsninger ændrer behandlinger og pleje og forbedrer livskvaliteten for patienter med kardiovaskulære sygdomme

·  Philips lancerer den banebrydende ultralydsplatform EPIQ med ”anatomisk intelligens” til visualisering af hele organer i 3D

Amsterdam, Holland – Ved European Society of Cardiology Congress (ESC 2013) i Amsterdam lancerer Royal Philips (NYSE: PHG, AEX: PHIA) den seneste i en række innovationer, som er udviklet for at hjælpe kardiologer med at opnå bedre behandlingsresultater og styrke det kliniske workflow. Philips’ nye produkter er udviklet i tæt samarbejde med førende kardiologer og omfatter løsninger til hele behandlingsforløbet – fra diagnose til behandling og pleje – ved optimal udnyttelse af avanceret udstyr til diagnostik, patientcentrerede informationssystemer og avanceret interventionel billeddiagnostik til minimalt invasive interventioner. Lanceringerne ved ESC 2013 følger kort efter lanceringen af vigtige innovationer som Philips’ AlluraClarity lavdosis interventionelle billeddannelsessystem og EchoNavigator navigationsværktøj. De er et yderligere bevis på Philips’ engagement i samarbejdet med kardiologer for at udvikle kardiologien.

”Samarbejde med kliniske eksperter, som er på forkanten med udviklingen, er helt centralt for at kunne tilbyde meningsfuld innovation  igennem hele behandlingsforløbet, både hvad angår klinisk værdi, forbedrede workflows, øget effektivitet og omkostningskontrol,” siger Deborah DiSanzo, CEO Philips Healthcare. ”Derfor er ESC 2013 ideelt til ikke alene at præsentere vores resultater for verdens specialister inden for kardiologi, men også til at engagere dem i samarbejdet om at skabe fremtidens kardiologi.”

Philips’ nye EPIQ ultralydsplatform, som præsenteres ved ESC 2013, er det seneste eksempel på Philips’ udvikling af integrerede løsninger. For første gang er Anatomical Intelligence – en stor database med anatomiske computermodeller og adaptiv systemteknologi – indbygget i et ultralydsystem, så man får et ”aktivt” ultralydsapparat, som giver exceptionelle kliniske resultater på kortere tid.

EPIQ er skabt på basis af brugernes viden, og systemets integrerede 3D ultralydsteknik hjælper klinikere med at fortolke og kvantificere de undersøgte anatomisk strukturer, planlægge procedurer og foretage minimalt invasive interventioner. Teknologien er udviklet for at overvinde mange af det konventionelle udstyrs udfordringer mht. brugervenlighed, reproducerbarhed og læsbarhed og for at skabe et sammenhængende forløb mellem diagnose, planlægning og behandling.

”Ultralyd er omkostningseffektivt og fleksibelt og derfor en af de hurtigst voksende segmenter inden for medicinsk billeddannelse. Men det er også et meget konkurrencepræget marked, hvor man skal levere en ægte merværdi for at differentiere sig fra konkurrenterne,” siger Gene Saragnese, CEO Imaging Systems hos Philips Healthcare. ”EPIQ er et perfekt eksempel på, hvordan man kan kombinere den nyeste teknologiske udvikling med brugernes viden for at skabe billeddiagnostisk teknologi på et helt nyt plan.”

Med optimal udnyttelse af Philips’ stærkeste ultralyds- og 3D visualiseringsteknologier bryder EPIQ med reglerne for konventionel ultralyd for at opnå kliniske egenskaber på et helt nyt niveau. Nye, lovende, diagnostiske og interventionelle muligheder bliver nu bredt tilgængelige, ikke kun inden for kardiologi, men på mange forskellige områder som f.eks.  radiologi og gynækologi. Denne helt nye ultralydsplatform er resultatet af et mangeårigt udviklingsprogram, som er en del af Philips’ kontinuerlige investering i forskning og udvikling på sundhedsområdet, som i 2012 alene beløb sig til 803 millioner euro.

Ud over EPIQ demonstrerer Philips også flere nye produkter på ESC 2013, som afspejler konceptet ”Transforming Cardiology, Together” som en metode til sammen med kadiologer at afdække brugernes behov og søge at løse kundernes vigtigste problemer i dagligdagen. De nye produkter er følgende:

·  For første gang i Europa vises både Philips IntelliSpace ECG og ST80i Stresstestsystem. Med lanceringen af IntelliSpace ECG (http://www.healthcare.philips.com/us_en/products/cardiography/products/ecg_management/ecgmanagement.wpd eller www.philips.com/IntelliSpaceECG)  – et skalerbart EKG-håndteringssystem med mange modaliteter og leverandører af input –  er der adgang til patientdata fra andre diagnosticeringsapplikationer mhp. gennemgang, sammenligning og udskrift. Holter- og Stress- (f.eks. ST80i) rapporter i PDF-format og rapporter fra andre modaliteter kan kontrolleres, tildeles, signeres elektronisk og nemt eksporteres til en kundes EMR. Philips ST80i Stresstestsystem tilbyder trådløs patientoplevelse, tovejsforbindelse og avancerede værktøjer til beslutningsstøtte, som understøtter datagennemgang, patientpleje og effektivitet.

·  Xcelera R4.1 – den nyeste version af Philips Xcelera multimodalitet-kardiologiløsning(www.philips.com/xcelera) giver patientcentreret adgang til kardiologiske data og undersøgelser mhp. billeddokumentation, analyser og rapportering. Xcelera er kompatibelt med både 64-bit og 32-bit styresystemer. Det hjælper institutioner med at udnytte deres IT-investeringer optimalt på tværs af afdelinger, garanterer kontinuitet og understøtter dataintensiv bearbejdning. Opdateringen omfatter også en tynd klient-version af Cardiology Enterprise Viewer (Xcelera CEV R2.1), hvor man blot skal have en internetforbindelse for at få adgang til billedmaterialet. Klinikerne får dermed større brugervenlighed og lavere implementeringsomkostninger.

Hvis du ønsker yderligere information, bedes du kontakte:

Rachel Bloom-Baglin
Philips Healthcare
Tlf.: +1 978 7609007
E-mail: Rachel.Bloom-Baglin@philips.com

Steve Klink
Philips Corporate Communications
Tlf.: +31 6 10888824
E-mail: steve.klink@philips.com

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • kardiologi
  • esc
  • society of cardiology congress
  • ultralyd
  • sundhed

Om Royal Philips

Royal Philips (NYSE: PHG, AEX: PHIA) er en virksomhed med mange aktiviteter inden for sundhed og velvære og med fokus på at forbedre menneskers liv gennem meningsfulde nyskabelser inden for sundhedspleje, livsstil og belysning. 

Philips har hovedsæde i Holland, en årsomsætning på 24,8 mia. EUR (2012) og cirka 115.000 ansatte med salg og serviceydelser i mere end 100 lande. Koncernen er førende i verden inden for kardiologi, akut patientovervågning samt hjemmebehandling, energieffektive belysningsløsninger og nye lysapplikationer, barbermaskiner og trimmere til mænd samt tandpleje. Nyheder fra Philips kan ses på www.philips.com/newscenter.




Kontakt

Anne-Cathrine Tjørnehøj

Pressekontakt Press Contact for Lighting Philips Lighting Tel: +45 403 308 06

Anna Ekholm

Pressekontakt Sr Marketing Specialist Healthcare Nordic +46 708322109

Relateret materiale

Relaterede events