Pressemeddelelse -

Graphic Ink - legende mønstre i pastel

Photowalls seneste designsamarbejde med den svenske designer Maria Bergström har resulteret i kollektionen Graphic Ink med legende, grafiske motiver i skønne pastelnuancer.

Lette, svævende fjer, bjerglandskaber formet af grafiske trekanter og konfettidråber af blæk. Motiverne i Graphic Ink er inspireret af mødet mellem tilfældighed og total kontrol. Et grafisk formsprog, som møder blækkets udtryk.

– Jeg lavede forskellige typer af udkast med blæk, både flydende og med penne. Abstrakte mønstre, som voksede frem af sig selv. Jeg forsøgte at bevare udkastenes fornemmelse af tilfældighed i mine mønstre og overføre den til motiverne i kollektionen, siger Maria Bergström/By May.

Maria Bergström er uddannet tekstildesigner og har tidligere bl.a. samarbejdet med mønsterkollektivet Studio Rita og med H&M. Drivkraften som designer handler om kærligheden til form og farve og lysten til at skabe nye mønstre. Favoritten i kollektionen til Photowall er motivet Confetti.

– Mit motiv Confetti med blækklatter er et godt eksempel på, hvordan små, enkle detaljer kan blive utrolig smukke, hvis de fremhæves. Jeg synes, at motivet virker meget legende, og det passer både i børneværelset og i et voksenmiljø, siger Maria Bergström.

Kollektionen Graphic Ink fås kun hos Photowall og indeholder fem motiver, som alle kan bestilles som fototapet efter mål til en pris af 312 kroner pr. kvadratmeter.

Related links

Emner

  • Design

Kategorier

  • tapeter
  • tapet
  • fototapeter
  • fotostat
  • fondtapet
  • design
  • barn
  • kids indretning
  • interiør design
  • interiør
  • børneværelse

Om Photowall

Photowall fremstiller kundetilpassede fototapeter, tapeter og lærredsprint. Sammen med talentfulde fotografer, illustratorer og designere fra hele verden skaber vi inspirerende og unikke vægdekorationer. Vi tilbyder skræddersyede tapeter og kanvasbilleder ud fra et stort udvalg af motiver – og muligheden for at skabe sit helt eget, specielle miljø.

Photowall arbejder med licenserede varemærker og er officiel partner til Star Wars, Disney, Modesty Blaise m.fl. Vi bruger det seneste inden for digital trykketeknik, og med godt gennemarbejdede rutiner garanterer vi kvalitet og præcision for samtlige vores produkter.

Kontakt

Maria Gromova

Pressekontakt PR & Social Media Manager +46702720302

Relateret materiale