Pressemeddelelse -

Wallpaper Stories – vindermotiver fra Illustratörcentrum

Vinderne af Photowalls og Illustratörcentrums designkonkurrence i tapetform, der blev lanceret tidligere i år, er nu udvalgt. Konkurrencens navnkundige dommerpanel har håndplukket fem spændende motiver, der tilsammen udgør Wallpaper Stories – en nyskabende og spændende kollektion, hvor alle motiver fortæller en historie.

Da Photowall i samarbejde med Illustratörcentrum,Sveriges største opgaveformidler inden for visuel kommunikation, lancerede en designkonkurrence for deres godt 1400 medlemmer, var det i håbet om at finde innovative og overraskende tapetmotiver. Forventningen blev indfriet med over 200 indkomne bidrag – skabt af nogle af Sveriges fornemmeste grafiske designere og illustratorer.

Maria Wahlströms kreative flirt med notesblokken, Anna-Maria Ivstedts mønster influeret af den koreanske patchwork-teknik Pojagi og Gustaf Öhrnells fantasifulde eventyrkort er tre af de fem vindermotiver, som dommerpanelet har udvalgt. Det, der binder kollektionens motiver sammen, er ønsket om at fortælle en historie.

– Jeg synes, man kan se, at motiverne vil kommunikere – at der ligger en fortælling, som illustratoren vil formidle. For os er det også utrolig spændende, at valget er foretaget med objektive øjne og alene ud fra kunstneriske kriterier. Alle bidrag var anonyme under udvælgelsen, så de blev bedømt på lige vilkår, og så motiverne stod for sig selv. Vi vil helt sikkert vær åbne for flere interessante samarbejdsmuligheder i fremtiden – som vi opdagede i forbindelse med konkurrencen, siger Niklas Johansson, en af Photowalls grundlæggere.

Kollektionen indeholder fem motiver og kan købes som fototapet efter mål for 305 kr. pr. kvadratmeter. Interiørbillederne til kollektionen er fotograferet af Kristofer Johnsson og stylet af Josefin Hååg.


De vindende illustratorer:

Anna-Maria Ivstedt med motivet Squares

Dommerpanelets udtalelse:

I dette elegante, men samtidig muntre, tapet forenes hård geometri med bløde penselstrøg. Mønsteret er både klassisk og samtidig en slags moderne opdatering af Viola Gråstens klassiske mønster fra 1950’erne.

Maria Wahlström med motivet Notepad

Dommerpanelets udtalelse:

Nu er det virkelig tilladt at tegne på væggen. Dette tapet med mønster fra forskellige typer notesbøger er baseret på en stærk, konceptuel idé, der samtidig fungerer visuelt og inspirerer til kreativitet. Passer lige så godt til arbejdspladsen som til børneværelset.

Gustaf Öhrnell med motivet Merry Maritime Map

Dommerpanelets udtalelse:

Eventyrkortene, typografien og illustrationerne i dette tapet inspirerer til rejser ind i fantasiens verden. Udførelsen er udsøgt, fra retrofornemmelsen i den dueblå kulør til den håndskrevne skrifttype. Den drømmelignende atmosfære leder tankerne hen på både klassiske eventyrbøger og instruktør Wes Andersons forunderlige film.

Henrik Franklin med motivet Big spaces in small places

Dommerpanelets udtalelse:

Detaljerigdommen og det imponerende håndværk i dette surrealistiske, sort-hvide tapet bevirker, at man hele tiden opdager nye ting i det. Samtidig er der en meditativ ro i det associationsrige billedflow. Et meget kreativt tapet, der leder tankerne hen på Öyvind Fahlström eller Hieronymus Bosch.

Eva Lindgren med motivet Cone

Dommerpanelets udtalelse:

Et klassisk gentagelsesmønster med et moderne touch og en tredimensionel dybdefornemmelse. Art déco til den digitale æra.


Læs mere om illustratorerne og deres motiver på vores blog.


Dommerpanelet:

Pia-Maria Falk – Chefredaktør Åhléns Magasin

Elsebeth Welander-Berggren – Museumschef Sven-Harrys konstmuseum

Bo Madestrand – Chefredaktør tidskriftet Form

Lotta Agaton – Interior stylist Link Deco

Noel Pretorius – Art Director Lowe Brindfors


For yderligere information, kontakt: 

Caroline Agné  
Forretningschef, Illustratörcentrum  
caroline@illustratorcentrum.se 

Lina Forsberg 
PR & Content Manager, Photowall
lina.forsberg@photowall.se


Related links

Emner

  • Design

Kategorier

  • illustratörcentrum
  • tapeter
  • tapet
  • lærred
  • kanvaslærreder
  • fototapeter
  • fotostat
  • fondtapet
  • barn
  • design
  • interiør design
  • interiør

Om Photowall

Photowall fremstiller kundetilpassede fototapeter, tapeter og lærredsprint. Sammen med talentfulde fotografer, illustratorer og designere fra hele verden skaber vi inspirerende og unikke vægdekorationer. Vi tilbyder skræddersyede tapeter og kanvasbilleder ud fra et stort udvalg af motiver – og muligheden for at skabe sit helt eget, specielle miljø.

Photowall arbejder med licenserede varemærker og er officiel partner til Star Wars, Disney, Modesty Blaise m.fl. Vi bruger det seneste inden for digital trykketeknik, og med godt gennemarbejdede rutiner garanterer vi kvalitet og præcision for samtlige vores produkter.

Kontakt

Maria Gromova

Pressekontakt PR & Social Media Manager +46702720302