Pressemeddelelse -

PKA’s pressechef fratræder sin stilling

PKA’s pressechef gennem 10 år stopper i PKA for at søge nye udfordringer.

”Efter 10 gode og udfordrende år hos PKA, er tiden kommet til, at der skal ske noget nyt. Alle muligheder er åbne, og jeg ser frem til fremtidige udfordringer” siger Thomas B. Knudsen.

Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA:

”Jeg har arbejdet tæt sammen med Thomas i mange år – i mange forskellige typer af sager. Kendetegnende for Thomas’ arbejde har været, at han med sikker hånd har været med til at styre PKA sikkert igennem og fået PKA positivt på landkortet. Jeg ønsker Thomas al mulig held og lykke fremover.”

Thomas B. Knudsen har sidste arbejdsdag i PKA den 29. juni.

Emner

  • Økonomi, finans

PKA har en samlet formue på 275 mia. kr. og administrerer pensioner for fire pensionskasser inden for social- og sundhedsområdet. PKA har godt 300.000 medlemmer, som er sikret pensionsordning via overenskomster, og selvstændige eller privatansatte uden for overenskomst kan også blive medlem i PKA.