Pressemeddelelse -

Fotoudstilling og gratis koncert med Karen Mukupa

Piger med potentiale - Fotoudstilling om Zambias stærke piger

Hvert år tvinges 10 millioner piger under 18 år til at gifte sig. Det svarer til én pige hvert tredje sekund. Børneægteskaberne indgås af forskellige årsager: Økonomi, kultur, religion eller uønsket graviditet.

Zambia har en af de højeste rater af børneægteskaber i verden. Her bliver 42 procent af pigerne gift, før de fylder 18 år. I det østlige Zambia har en gruppe piger og kvinder valgt at gå ind i kampen for at få afskaffet de både fysisk og psykisk ødelæggende børneægteskaber. Med engagement
og vilje arbejder de for, at alle piger kan få en uddannelse, forsørge sig selv og deres familier og dermed skabe udvikling og vækst i lokalsamfundet.

Fannie og Petrea fra Plan Danmarks frivillige ungdomsbestyrelse, Plan Future, rejste til Zambia for at besøge Zambias rollemodeller. På denne udstilling kan du møde nogle af de stærke personligheder, de mødte på deres rejse.

Alle fotos: Fannie Couderc Pramming.

Udstillingen er støttet af CISUs Oplysningspulje.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • verdenskulturcentret
  • fotoudstilling
  • fernisering
  • udvikling
  • because i am a girl

Plan er en af verdens største udviklingsorganisationer med fokus på børn.

Vi arbejder med langsigtet udvikling i 50 af verdens fattigste lande i Afrika, Asien og Latinamerika. Plan sikrer børns rettigheder og løfter millioner af udsatte børn ud af fattigdom. 

Mere end 1,2 millioner PlanFaddere støtter vores indsats for verdens fattigste børn. I 2013 nåede vi ud til 78 millioner fattige børn i 90.229 lokalsamfund.


Kontakt

Signe Holme

Pressekontakt PR og presse 60 68 30 12