Pressemeddelelse -

HUSK MORS DAG DEN 11. MAJ – GI’ HENDE ET BARN MERE

Plan Danmark giver dig muligheden for at give en unik og meningsfuld mors dag gave. Findes der nogen bedre måde at hylde mors moderegenskaber på end ved at betro hende et barn mere? Nej vel? 

Hvad gør man? 
Man går ind på planfadder.dk og bestiller et Mors Dag fadderskab. 
Fadderskabet vil blive oprettet i bestillerens navn, og moderen vil stå som medfadder. Man deler altså glæden ved at blive faddere sammen, men det er giveren, der betaler – med mindre man kan få lokket sin mor til at tage halvdelen af regningen.

Fadderskabsmappen vil herefter blive sendt til giveren i en flot gavekuvert sammen med et Interflora gavebevis til den behørige tillykke-med-den-lille-ny buket - lige til at give videre til mor, med mindre man selv suser ned og indløser gavekortet, så den kan gives sammen med kuverten. Mange vil nok spørge deres søskende, eller far, om de ikke vil være med i den langvarige og meningsfulde anerkendelse. Så prisen på 210 kr. om måneden kan komme langt ned. 

Herefter vil Plan Danmark en gang om året sende billeder og nyt om barnet til kontaktpersonen samt fortælle om udviklingen i barnets lokalområde.

Hvad er meningen?
At være PlanFadder er en personlig måde at hjælpe på, hvor man følger fadderbarnets liv. Et fadderskab gør en forskel for både fadderbarnet og for alle børnene i lokalområdet. Det er muligt at engagere sig personligt og skrive med barnet, ligesom vi hos Plan Danmark gerne hjælper med at arrangere fadderbesøg.

Plan er en af verdens største organisationer med fokus på børn. Vi arbejder i 50 fattige lande og nåede alene i 2013 ud til 78 millioner børn.

Et fadderskab koster 210 kr. om måneden. Hvis I er to, koster det jer hver 2.50 kr. om dagen efter skat. Bidrag til Plan er fradragsberettigede.

Læs mere på planfadder.dk


Emner

  • Samfund

Kategorier

  • mors dag 2014
  • mors dag
  • mor
  • fadderskab
  • sponsor
  • sponsorbarn
  • interflora
  • børn
  • udvikling
  • fadderorganisation
  • fadderbørn
  • planfadder
  • plan danmark
  • barn

Plan er en af verdens største udviklingsorganisationer med fokus på børn.

Vi arbejder med langsigtet udvikling i 50 af verdens fattigste lande i Afrika, Asien og Latinamerika. Plan sikrer børns rettigheder og løfter millioner af udsatte børn ud af fattigdom. 

Mere end 1,2 millioner PlanFaddere støtter vores indsats for verdens fattigste børn. I 2013 nåede vi ud til 78 millioner fattige børn i 90.229 lokalsamfund.


Kontakt

Signe Holme

Pressekontakt PR og presse 60 68 30 12